387 / 426
372
Kommunitetet og Regentsen.
kende, et ungdomsfrisk og livsglad Samqvem mellem samt
lige dens unge Beboere. Naar Regentsens Navn over hele
Landet nævnes med en særegen Følelse af Kjærlighed
og Pietet, da skyldes dette ikke alene den utydelige
Erindring om, at Kollegiet er grundlagt af en Konge,
der i Folkets Bevidsthed indtager en saa høi Plads som
Christian IV, og at det siden hans Tid har skjænket
mindst 5000 fattige unge Studenter Ly og Tilhold, men
allermest maaskee Sagnene om det bevægede Ungdomsliv,
for hvilket Gaarden i denne Aarrække var Skuepladsen.
Og som det Følgende skal vise, var det, om end kun mid
delbart, netop fra Regentsen, at Stødet gaves til Dannel
sen af de Samfund, der gik ud paa at samle og forene
alle de i Hovedstadens Vrimmel adspredte Studenter.
Trangen til en livligere og almindeligere Ideeudvexling
havde i Slutningen af foregaaende Tidsrum affødt, hvad vi
i Oversigten over samme kaldte et peripatetisk Studenter
liv, for hvilket Regentsen, hvor der paa eet Sted var kon
centreret det største Antal Studenter, naturligen blev Midt
punktet. Men dette kunde ikke længe fyldestgjøre Gemyt
terne, hvis livlige æsthetiske og litterære Interesser i 1818
havde faaet et endnu kraftigere Sving ved »Tylvtens» Ud
fordring til Baggesen, hvorved den saa at sige paa hele
den akademiske Ungdoms Vegne tilkastede ham Handsken.
Man følte nu mere end nogensinde Nødvendigheden af et
Samlingssted, der kunde optage Flere end det indskræn
kede Rum mellem en Regentscelles eller et andet Stu
denterværelses fire Vægge, ogTanken vendte sig i saa Hen
seende til Regentsgaarden. I den begyndte der nu at
blomstre et hidtil ukjendt Liv. Paa smukke Sommeraftener
flokkedes ikke alene Regentsianerne, men ogsaa mange af
Studenterne ude fra Byen i Skyggen af Lindens Krone;