7 / 426
IV
Værk over Kommunitetets Historie. Ved nærmere Overveielse
maatte imidlertid hiin Betænkelighed svinde.
For det Første
vil allerede den Omstændighed, at B.s Værk er skrevet i det
latinske Sprog, bevirke, at det nutildags kun sjelden forlader
sin Plads paa Bibliothekernes Hylder; dernæst slutter Forf. sin
Fremstilling med et Tidspunkt, der ligger omtrent 80 Aar til
bage, og endelig frembyder Bogen med sine store Fortrin
heller ikke faa Mangler. Adgangen til Forf.s Kilder betingedes
af, at han ikke berørte Stiftelsens Økonomi og ikke kritiserede
Institutioner eller Personer, saaledes at hans Hænder vare
bundne i Henseende til flere af de interessanteste Punkter.
Afseet herfra har har han valgt en Form for Fremstillingen,
der ikke gjør denne synderlig tiltrækkende, nemlig den strængt
chronologiske eller annalistiske, og Værket faaer herved stun
dom vel meget Præget af en Materialiesamling til videre Bear-
beidelse. Jeg lod saameget mindre B. afskrække mig fra mit
Forehavende, som Adgangen har staaet mig aaben til ikke faa
Kilder, der vare ham ukjendte, og med al Paaskjønnelse af
hiin flittige Forf.s Arbeide, som i mangt et Punkt har banet
mig Veien, fulgte jeg min egen Plan. Denne er, som det vil
sees, meget forskjellig fra hans. Je g vilde levere en saavidt
mulig l æ s e l i g Fremstilling af de tvende Stifteisers Historie:
jeg vilde følgelig undgaae den tørre annalistiske Form, men
paa den anden Side heller ikke opløse Fremstillingen i en
Række kun løselig sammenhængende Afhandlinger over de for-
skjellige Punkter, der vilde være at behandle. Je g gik derfor, om
man vil, en Middelvei, idet jeg nemlig deelte Fremstillingen i
visse Tidsafsnit og indenfor Grændserne af hvert af disse paa
en i det Væsentlige mere skildrende end fortællende Maade
benyttede mit Stof. Denne Form har ganske vist ogsaa sine
Ulemper: i Fastsættelsen af Perioderne er der altid noget Vil-
kaarligt. og som Følge deraf Disputabelt, det bliver vanskeligere
at faae Begivenhederne paa deres rette Plads og endnu van
skeligere at undgaae Gjentagelser.
Ganske at have beseiret
disse Vanskeligheder tør jeg ikke haabe, og jeg tør heller
ikke vente, at mit Skrift heelt igjennem skulde kunne afgive
en ligefrem u n d e r h o l d e n d e Læsning, da Hensynet til Op-