87 / 426
7 2
Kommunitetet og Regentsen.
efter eget Godtbefindende indtager Gratister paa Kam
rene, hvorved undertiden liderlige Mennesker, ja vel endog
Haandværksburscher og forløbne Skoledrenge (som for nogen
Tid siden var skeet) kunde indsnige sig og forvolde stor
Konfusion«. Bestyrelsen fandt sig da ogsaa foranlediget
til at true d em , der saaledes paa egen Haand forøgede
Antallet af Regentsens Beboere, med Udviisning af Kol
legiet1).
1 9 .
Ved Fundatsen af 1569 bestemtes den T i d , i
hvilken det skulde være tilladt at spise paa Klosteret, til
5 Aar »og ikke længere, uden det skeer med ydermere
Bevilling og Samtykke«.
Denne Bestemmelse undergik
ved Frederik
II.
s Brev af 27 Jan. 15742) den indskræn
kende Fortolkning, at de Alumner, der ikke inden 3 Aar
fra den Tid, de havde faaet Adgang til Bordet, tog Bacca-
l aureat-Graden3) , skulde vige Pladsen for Andre, medens
de i modsat Fald fik Tilladelse til at forblive de tidligere
fastsatte fulde 5 Aar. I denne Regel gjorde intet senere
Kongebud Forandring; men det theologiske Fakultet troede
sig 1702 beføiet til paa egen IJaand at modificere den
derhen, at i Almindelighed Ingen, hvad enten ban var
O Theol. Fak. Kopibog III, S. 1328 IT.
2) See ovenfor S. 46 Anm. 2.
3) Til Erhvervelsen af denne Grad fordredes der efter Universitets-
Ordinantsen af 1539 en Prøve i Grammatik, Dialektik og Elemen
terne af Rhetorik. Efter Danske Lovs
2
—20—4 kunde Ingen faae
Graden uden i Forveien at have underkastet sig den philosophiske
Exanren, ved hvilken der fordredes Kundskaber i de tre gamle
Sprog, Ethik, Metaphysik, Phvsik, Geographi, Astronomi og Arith-
metik. Graden var i den ældre Tid Betingelsen for Tilladelse til
at høre theologiske Forelæsninger, til at bestige Kathedret og til
at reise udenlands for at studere, efter D. L. a. St. og 2— 18—3
for at erhverve noget Embede ved de lærde Skoler og for at
stedes til theologisk .Embedsexamen, jfr.
A. Tlmra De gradu
baccal. phil.
S. 17 og 24.