90 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. III.
de Sandoval blandt Al umnerne1), og ved de Privilegier,
der i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede indrømmedes
Studenter, der forberedte sig til at træde i den laplandske
og ostindiske Missions Tjeneste elley lode sig ansætte som
Lærere ved Vaisenhuset, lovedes der ganske i Almindelig
hed Fremmede, der vare i disse Tilfælde, Adgang til begge
Stiftelser.
At der bos Ansøgerne til Kommunitetet fremfor Noget
maatte sees paa virkelig T r a n g , fremgaaer allerede til
strækkelig af Fundatsen i dens Heelhed2). Ikke destomindre
synes der i den allerførste Tid af Stiftelsens Tilværelse at
være blevet seet igjennem Fingre med denne Grundbetin
gelse, og det v^r Studenterne selv, der paa en ganske egen
Maade gave Stødet til, at Sagen blev gjort til Gjenstand
for Undersøgelse. Nytaarsaften 1580 blev der nemlig paa
daværende Rigsraad Christopher Valkendorphs, Biskop Poul
Madsens og Professor Anders Lauridsens Huusdøre op-
slaaet følgende Vers:
o
Acta cons.
5 Okt. 1661. Denne Spanier, der 1657 var saaet over
til den evangeliske Trosbekjendelse, blev senere, da hans Sæder
efter dansk Maalestok vare altfor frie, forviist til Bornholm, hvor
han døde 1678 (om hans Skrifter see Worms Lexikon over
lærde Mænd og Nyerups alm. Litteraturlexikon. — Der fore
kommer iøvrigt flere Exempler paa, at Kommunitetet og Re
gentsen an s ø g t e s af Udlændinge, uden at det sees, om deres
Ansøgninger ere bievne bevilgede, saaledes af en Tydsker, for hvem
Greven af Waldeck intercederede
(A. C.
15 Juni 1642), en Polak
ved Navn Casimir
(A. C.
7 Dec. 1656) og en Italiener Johannes
Mauritius
»ex civitate Albana oriwndus«.
Den sidstes Andragende fra-
raadedes af det theologiske Fakultet, fordi »man ei kan forsikkre
sig om slige Nykommendes Bestandighed og Rolighed« og »paa
det over Fundatsen til saa christelig og priselig kgl. Almisse des
bedre kan h o ld e s, og Kommunitetet for al befrygtet skadelig
Blanding og al ond Konseqvens allern. befries og forskaanes«
{Acta fac. theol.
9 Nov. 1693, 5 Jan. 1694).
2) Jfr.
leg. covim.
af 1573 § 7.