96 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
.
111
.
8 1
Et Spørgsmaal, der lit har været opkastet og er blevet
besvaret i forskjellige Retninger, er det, om Kommunitetet
versitets Vedkommende pmstændelige Beretninger o m , hvori de
have hestaaet. Men da de vistnok i det Væsentlige have været
eens ved de forskjellige Landes Høiskoler, hvor de overhovedet
have været i Brug, meddeles her en Beretning om den Skjærsild,
som
deposituri
maatte gjennemgaae ved Lunds Universitet, der i
saa Henseende vistnok nærmest har taget sin kjøbenhavnske
Søster til ¡Mønster (efter J. G. Ek Gamla bruk och ceremonier
vid ett Svenskt universitet i Nord. Univ. Tidskr. for 1857 11. S. 1 ff).
Paa den til Deposilsen bestemte Dag udstyredes de Unge med en
udslaaet Hat, lange Horn og Æselsøren, Ansigtet blev sværtet med
Sod og en Svine-Hugtand anbragt i hver af Mundvigerne. De af
førtes deres sædvanlige Dragt og iførtes en Klædning af mange
farvede Lapper og over denne en lang sort Pjalt som Kappe.
Naar Alle saaiedes vare udstaiferede, drev Styreren af Ceremonien
(
depositor
), der selv bar Maske og var forsynet med en Stav med
en lille Øxe paa Enden, dem ind i en tilstødende Sal og stillede
dem der i en Halvkreds, rettede paa dem med Staven og gjækkede
dem paa mange forskjellige Maader.
Derpaa slog han pludselig
over i en alvorlig Tone, opregnede alle de Mangler og Unoder,
der klæbe ved den uoptugtede Ungdom, foreholdt dem Nødvendig
heden af gjennem flittig Syslen med Videnskaben at blive nye
Mennesker og gik saa over til et Slags Examination, der nærmest
var beregnet paa ved kaptiøse Spørgsmaal at fange de Ulykkelige,
hvis Svar paa Grund af de Hugtænder, de maatte holde i Munden,
fik Lighed med en Grynten, hvorfor de ogsaa bleve titulerede
Sviin og jævnlig fik et Par Bap med den omtalte Stav. Efter alle
disse Plager fremtog
depositor
en stor Sax af Træ, og imedens
han med denne greb hver Enkelt om Halsen og rystede ham,
indtil Svinetænderne faldt af Munden, forklarede han, at disse
vare Symboler paa den uoptugtede Ungdoms Umættelighed og
Nydelsessyge, og formanede dem til i Fremtiden at undgaae al
Lighed med Svinet. Paa samme Viis befriede han dem foi* Æsels
ørerne, Dumhedens Symbol, og fremtog derpaa en Høvl, Jod dem
En for En lægge sig ned paa Gulvet og høvlede dem langs ad
Byggen og Siden som en Mindelse om, at de herefter skulde høvle
al Skrøbelighed bort af Sæder og Sind, Til Slutning slog han
Enhver en Skaal Vand over Hovedet, aftørrede dem med en Pjalt og
erklærede dem for nye Mennesker og frie Studenter. Derefter gik
samtlige
novitii,
som de nu hed, i Procession til Universitetets
store Høresal, hvor Vinen og Saltet meddeeltes dem. — At De-
6,
i