97 / 426
8 2
Kommunitetet og Regentsen.
og Regentsen alene vare stiftede for Theologer, eller om
Adgangen til dem stod aaben for Studenter af alle Lære
fag. Dette Spørgsmaal burde maaskee rettere stilles saa-
ledes, om alle Alumner paa de tvende Stiftelser efter
Fundatsen vare f o r p l i g t e d e til at s t ude r e Th e o l o g i ,
og saaledes stillet kan det vistnok ikke Andet end tildeels
positsplagerne ved vort Universitet, som antydet, i det Væsentlige
have lignet de lier skildrede svenske, synes at fremgaae af de
sparsomme Vink, som herom haves (i Bircherods Dgb. S. 107 og
153, Thura
ld . hist. litt. Dan.
S. 127, Pontoppidan
Ann. eccl.
IV.
S. 536, Holberg Danm. og Norges geistl. og verdslige Stat S. 199,
Thottske Haandskr.-Saml. 1831. 4to, S. 52 lf, jl'r. Dansk Litteratur
tidende for 1831 S. 806 ff og især R. J. F. Henrichsen Deposits og
Pennalisme i Progr. fra Odense Skole for 1856 S. 45 lf). Et enkelt
Moment i Udpyntningen eller Ceremonierne har mulig været ander
ledes: saaledes have Hornene hos vore Studenter vistnok udgjort
den vigtigste Deel af Udstyrelsen, ligesom Ledelsen af den hele
Akt her synes at have været overdragen Pedellerne, der efter
Holbergs Vidnesbyrd (anf. St. S. 200) »undertiden forrettede deres
Embede med saa stor Nidkjærhed og høvlede saa stærkt, at En
og Anden fandt sig længe inkommoderet deraf«.
Men ganske
særegen for vort Universitet var navnlig den Skik, at
deposituri
paa Indvielsesdagen havde Fribrev paa under mangehaande Gjøg-
leri at sværme Byen omkring i deres brogede Karnevalsdragter
og bevæbnede med Kjæppe, Askeposer o. desl., som de ikke alene
benyttede til indbyrdes at vænne hinanden til at taale den i Uni
versitets - Ordinantsen omtalte Uret, men ogsaa til at slaae løs
med paa forbigaaende Læglolk.
Denne Skik kunde naturligviis
lettelig overskride enhver sømmelig Grændse, og da en af Deel-
tagerne, Hans brom, i Aaret 1666 satte Livet til ved disse Optoier,
blev det i samme Aar al Konsistorium forbudt
deposituri
frem-
tidigen »at klæde sig i galne Klæder«, istedetfor hvilke de kun
maatte iføre sig hvide Skjorter, fremdeles at møde maskerede eller
bevæbnede med Kjæppe, Askeposer ell. desl. Deres hvide Skjorter
maatte de ikke bære paa Gaden, men iføre sig dem i Universitets-
gaarden, og Ingen maatte slaae eller i andre Maader fornærme
sine Kammerater.
Da dette Dekret ikke synes at have frugtet,
gjentoges 1674 ¡borbudet mod »al Forklædelse og Momme* (For-
mummelse), og siden blev Skikken ikke optaget, saaledes at kun
Meddelelsen af Salt og Viin og maaskee Afhøvlingen blev tilbage,
indtil ogsaa delte bortfaldt ifølge Universitatsfundatsen af 1732.