99 / 426
84
Kommunitetet og Regentsen.
medicince
eller
pliilosopliiæ
vil læse
publice«,
holder han
det for en Lykke, at han kan have tre eller fire Tilhørere,
da derimod
Theologi
deres Lektier og Kollegier vrimle af
Stndenlere« — en Klage, hvis Indhold han endelig sammen
fatter under den bekjendte Sætning, »at mod 100
Theologi
neppe findes een
Medicus
eller Jurist«1)- Erindres det
saa endelig, at de ganske Enkelte, der viede, sig til Stu
diet af andre Videnskaber end Theologien, næsten altid
vare Personer, hvis Formuesforhold gjorde dem det over
flødigt at tye til Universitetets Understøttelse, maa det ind
rømmes, at den omhandlede Bestemmelse, der ved første
Øiekast seer saa besynderlig ud, dog, saaledes som For
holdene i Virkeligheden stillede sig, ikke paalagde Alum
nerne noget hæmmende Baand. Noget Andet er det, at
man i senere Tider, da disse Forhold vare forandrede,
vistnok havde Uret i at ville paaberaabe sig Fundatsen
af 1569 som Hjemmel til fra Kommunitet og Regents at
udelukke Studenter af andre Fag end Theologien; men
herom mere paa et senere Sted.
Der synes i det Tidsrum, vi her omhandle, nu og da
at have været en Tilbøjelighed til at indrømme
B a c c a -
la u r e i p liilo s o p liiæ
en særlig fortrinlig Adgang til
Nydelsen af Kommunitetets og Regentsens Goder. Alle
rede i Aaret 1595 var der i denne Retning endog bleven
sat en formelig Konsistoriums-Beslutning igjennem, der
imidlertid synes at være bleven taget tilbage igjen Aaret
efter, da der førtes Klage derover og det i Modsætning
til den skete Indrømmelse endog foresioges overhovedet
ikke at optage for mange Bacoalaurei, eftersom de ved
Disputatserne just ikke viste sig fra nogen glimrende Side,
l)
Holberg Danmarks og Norges Beskriv. S. 184.