90
Kommunitetet og Regentsen.
og Regentsen ydede, og de Forpligtelser, Nydelsen af disse
medførte, skulle søge at give et Billede af de Vilkaar,
under hvilke Alumnerne vare stillede, turde det
med Hensyn til Stoffets Fordeling være hensigtsmæssigst
først at omtale Regentsen, uanseet at denne var den
yngste af de tvende Stiftelser og i dette Tidsrum tillige
betragtedes som den mere underordnede.
Vi have allerede i det Foregaaende fortalt, hvad der
vides om Regentsbygningens Ydre i nærværende Periode:
her er derimod Stedet til nærmere at omhandle Kollegiets
Indre. Med Hensyn til Fordelingen afVærelserne mellem
Alumnerne var der allerede ligefra Stiftelsens Oprettelse
truffet den Ordning, at To og To som Kontubernaler deelte
hver af de af tvende Kamre bestaaende Ledigheder, og
derfor var kun det inderste af disse, som var bestemt til
Dagligstue eller Studerekammer (i Datidens Sprog
musceu
forsynet med Kakkelovn, medens saadan derimod fandtes
overflødig i det yderste Værelse, der skulde benyttes som
Sovekammer
(cubiculum).
I idlertid dannede et Par Lei-
ligheder allerede i dette Tidsrum en Undtagelse fra den
her angivne Regel, idet de ikkun bestode af eet Værelse,
som vedkommende Alumnus altsaa maatte benytte baade
til Sove- og Studerekammer1). Udstyrelsen af samtlige
Ledigheder var saa simpel og tarvelig som mulig og
svarede i hvert Fald kun lidet til de Fordringer, vor Tid
stiller til en hyggelig og venlig Bolig. Steengulv var der
overalt, ligeledes kalkede Vægge og umalet Bjælkeloft;
Vinduerne vare forsynede med de smaa i Bly indfattede
Ruder, som man i vore Dage endnu kan finde i enkelte
J) Dette var tilfældet med de to Ledigheder til Venstre i 1ste Gangs
mederste Etage (Regentsens Gaveprotokol).