103 / 426
88
Kommunitetet og Regentsen
22 .
Under Begrebet af de Privilegerede til Kommu
nitetet henførtes lige indtil den nyere Tid ogsaa Personer,
der vel vare indskrevne som Studenter ved Kjøbenhavns
Universitet, men som dog ikke i denne deres Egenskab,
men af Hensyn til en vis særegen Stilling, som de enten
allerede beklædte, eller til hvilken de dog forberedte sig,
fikAdgang til Klosterets og tildeels ogsaa Regentsens Goder.
For dem vare altsaa disse sidste ikke som for de egentlige
Alumner et Middel til at sættes istand til at fuldende deres
Universitetsstudier, men ligefrem en Løn, de oppebare, saa
længe de forbleve i den paagjældende Stilling, uden at de
almindelige Regler omVarigheden af Kommunitetets og Re
gentsens Nydelse kom i Betragtning ligeoverfor dem. Det
turde imidlertid være det hensigtsmæssigste at benævne
disse Personer, hvis Stilling var væsentlig forskjellig fra
de Privilegeredes i egentlig Forstand, med et særeget Navn,
og vi ville derfor til Forskjel fra disse kalde dem extra-
ordinære eller overordentlige Alumner1).
Det var i den anden Ilalvdeel af indeværende Tids
rum, at den Skik begyndte at indsnige sig saaledes at lade
Kommunitetet enten ganske eller tildeels afholde Lønnen
til Personer, hvis Virksomhed ofte laa denne Stiftelse temme
lig fjernt-). Foruden at saaledes baade Sognepræsten og
Kapellanen ved Trinitatis Kirke, som i det Foregaaende
bemærket, oppebare Kostpenge af Kommunitetet og i den
første Tid tillige havde Bolig paa Regentsen, saaledes var
J) Efter det af A. W. Scheel givne Exempel (Om Kbhvns Univ.s
Kollegier og Stipendier S. 29).
Der forekommer iøvrigt allerede i dette Tidsrum Exempler paa,
at man i andre Retninger anvendte Kommunitetets Midler til Øie-
med, der vare uden Hjemmel i Fundatsen, t. Ex. til Indretningen
af Universitetets Anatomikammer og Naturaltheater (Engelstoft og
Werlauff Kbhvns Univ.-Bygn. Hist. S. 19, 21, 39).