Første Tidsrum.
1569
—
1728
. Hi.
85
og de »dog vare stolte og ikke lode see noget mærkeligt
Fremskridt med Hensyn til deres Tilbøjelighed for Sviir«1).
Ifølge det udtrykkelige Indhold af de yngste Kommunitets
love skulde der — afseet fra den længere Tid, de maatte
forblive blandt Alumnerne — heller ikke indrømmes dem
andet Fortrin end en særlig udmærket Plads i Fortegnelsen
over hine, ligesom de ogsaa i den^ senere Tid ved Klo
sterets Borde fik Plads foran de andre Studenter-). Men
i det sidste halve Aarhundrede afnærværende Periode synes
Forholdene dog at have stillet sig saaledes, at de, naar
alt Andet iøvrigt var lige, bleve foretrukne for andre An
søgere, og da paa samme Tid næsten samtlige akademiske
Borgere synes at have taget den omhandlede Grad, er det
vistnok ikke usandt, naar det i et anonymt Skrift fra Be
gyndelsen af det 18de Aarhundrede paastaaes, "at der
ere paa Kommunitetet bievne saa mange Baccalaurei,
at ingen Andre, ja ikke engang de alle kan der nyde
jixum locum
<«3).
L) Pontoppidan
Ann. eccl.
III. S. 529, Beckinan a. St. S. 26.
2) Thura
De gradu baccal. phil■
S. 24.
3) See det af Nyerup i Minerva for Juli 1786 og i Univ. Ann. S. 213
il
meddeelte anonyme Klageskrift over Universitetets Tilstand i det
18de Aarhundredes 1ste Decennium, jfr. ogsaa det i Fogtmans
Samling optagne Reskr. af 12 Sept. 1760, i livis Præmisser det
hedder, at Baccalaurei dengang havde »ikke nær de
jura
som
forhen førend seneste Fundation, da denne Grad gav dem en vis
Adgang til Kommunitetet«. I det nysnævnte Klageskrift, hvis Paa
stande dog vistnok turde være noget overdrevne, føres der iøvrigt
bl. A. Anke over, at Professorerne »moquere sig over Kommuni
tetsbeneficiet, saasom det er deres Børn uanstaaeligt der at spise,
hvoraf de og ingen Nytte kan have, uden naar de som
decani
kan
sælge denne Almisse til Andre, som med Almisse undertiden
bedre vare tjente; thi det er nu kommen i Skik, at hvo der ikkun
vil akkordere enten med Provsten eller med en af
decanis,
kan
faae Kosten kjøbt ugentlig for 2 a 3 Mk., hvilket Marschandiseri
noget synderligt kan importere«.