98 / 426
Første Tidsrum.
1569
—
1728
. III.
83
besvares- bekræftende. Det hedder nemlig i Fundatsen:
.»Og efterdi Vi besynderligen for denne Aarsags Skyld
haver funderet fornævnte 100 Studenters Underholdning,
at Guds Ord og det hellige
evangelii ministerium,
kan for
fremmes udi disse Lande, ville Vi og, at fornævnte Per
soner, som denne Almisse nyde og bruge ville, dagligen
foruden andre deres
studia
høre dennem, som læse og
explicere den hellige Skrift her udi Universitetet; hvo der-
udi findes forsømmelig eller modvillig efter første og anden
Paamindelse, han skal fra saadan Bord og Underholdning
forvises.« Medens det paa den ene Side ligger i denne
Tilkendegivelse, at det ikke skulde være Alumnerne ufor-
meent at dyrke, hvilket Studium de vilde, kan den paa den
anden Side ikke godt fortolkes anderledes, end at de, om
de end ikke vilde gjøre Theologien til deres egentlige
Hovedfag, dog i hvert Fald vare pligtige at høre Fore
læsninger over denne Videnskab. En saadan Forpligtelse
kan i vor Tids Øine vel synes besynderlig; men den bliver
forklarlig, naar der sees hen til Forholdene paa den
Tid, Bestemmelsen gaves, da endnu ikke et halvt Aar-
hundrede var hengaaet siden den evangeliske Læres Ind
førelse, og der saaledes vel kundevære Grund til at frygte
for, at den endnu ikke var saa befæstet, at der nok kunde
behøves slige Midler til dette Øiemeds Fremme som det
her omhandlede. Det maa derhos ikke lades ude af Be
tragtning, at Forholdet mellem Antallet af Theologiens
og de andre Videnskabers Dyrkere ikke alene paa den
Tid, da Kommunitetet stiftedes, men endnu næsten P/a
Aarhundrede derefter var saaledes, at Holberg kunde klage
over, at »paa dette Akademi findes fast Ingen uden
Theo-
logi
, saa at de Andres Tal strækker sig neppe til et
douzaine
; heraf kommer det, at naar en
Professor jun s
6
"