101 / 426
86
Kommunitetet og Regentsen.
21.
De i det nærmest Foregaaende fremstillede Regler
om Betingelserne for Adgang til Kloster og Regents bleve
i Tidernes Løb i et ikke ringe Omfang modificerede ved
de Privilegier, der meddeeltes Studenter fra forskjellige
Dele af Riget. Disse Privilegier, der nærmest gik ud paa,
at de Paagjældende slrax efter Depositsen skulde have
Adgang til Stiftelsen, men af hvilke enkelte ogsaa synes
at være opfattede, som om de fritog de begunstigede Stu
denter for at aflægge den befalede Prøve, og som om der
kunde sees igjennemFingre med deres Formilesforfatning, —
angik vel alle efter deres bogstavelige Indhold kun Ad
gangen til Klosteret, men de ere vistnok efter Regentsens
Oprettelse ogsaa bievne bragte i Anvendelse med Hensyn
til Adgangen til denne.
Det ældste af disse Privilegier gaves allerede 10 Aar
efter Kommunitetets Stiftelse. Ved Frederik'Il.s Brev af
23 Dec. 15791) bestemtes det nemlig, at islandske Stu
denter —deels i Betragtning af deres formodede Uformuen
hed, deels fordi »ingen Islænder nederskikkes at studere, om
hvilke jo tilforn skal være god Forhaabning-, at det ikke
bliver unyttelig spildt, hvis Naade og .Frihed dennem til
Bedste kunde vederfares« — strax fremfor alle Andre
skulde have Plads ved Bordene paa Klosteret, og sand-
synligviis er denne Bestemmelse allerede meget tidlig
blevet anvendt paa studerende Færinger2). Et lignende
Fortrin gaves der ved den norske Kirkeordinants af 2 Juli
1607 12 norske Studenter (nemlig 4 af Opslo, 4 af Trond-
hjem, 2 af Stavanger og 2 af Bergens Stift), dog kun paa det
Vilkaar, at de skulde have vedkommende Biskops og Dom
0 Trykt i Engelstofts Univ. og Skole-Ann. for 1810 I. S. 188.
) Allerede 1656 nævnes en saadan blandt de Privilegerede (Beckman
a. St. S. 108).