196 / 392
190
Jakob Sørensen Skriver.
don ene, Ane Koldings, sad i Prisonen (da Byens Fængsel
tidligere Graabrødreklosters)x), og Byfogden Peder Frandsen
lod en Aften de 3 Sognepræster gaa til hende der foruden
flere andre Personer, hvorfor han blev tiltalt for Herredagen i
Kolding, men det oplystes der, at dette var sket efter højere
Ordre og efterat hun var dømt til at brændes; ved Præsternes
Besøg bekendte hun dog intet .om Skibsflaaden, men siden
tilstod hun sin Skyld først for 3 Kvinder, der fik Lov til at
tale med hende, og siden for Præsterne2). Den ene af de
2 Kvinder, der sad sammen med Ane Koldings, var sikkert
Borgmester Jakob Skrivers Hustru eller ogsaa var hun den
Kvinde, der i nævnte Herredagsdom omtales som mistænkt
og som derfor ikke fik Lov til at faa Ane Koldings i Tale
i Fængslet.
I
Efteraaret 1590 var hun fængslet, og man søgte de
for Kongen om Tilladelse til at undersøge liendes Mands
Kister og Bøger, men Kongen forbød dette 29. Sept., da der
ikke var overgaaet Jakob Skriver nogen Tovsed. Et andet
Kongebrev af 17. Feb. 1591 udsiger: „Vi forfare, hvorledes
Borgmestre og Raadmænd har tilfundet de 16 Mænd, som
er optagne paa Margrete Jakob Skrivers, at skulle gøre
deres Tov og Afsigt endelig, endog de formener det saadant
at have gjort og afsagt som andre før dem tilforn gjort
har“ 3), og da nu Admiralen Hr. Peder Munk begærede, at
det maatte have Stilstand med samme Sag, til han selv kom
til Kjøbenhavn, saa tilstod Kongen dette paa den Betingelse,
at man imidlertid forhørte sig om Vidnesbyrd og lod disse
indføre i Stadsbogen.
Nødvendigheden af Admiralens Til
stedeværelse betegner tydelig nok, at Margrete var en af
dem, der mistænktes for Flaadens daarlige Tilstand 1.589,
og hun har vel ligesaa lidt som andre ulykkelige kunnet
*) se Kjøbenhavn i Middelaldren, S. 165. 2) Kolderup-Rosen-
viuge GI. danske Domme IV. 226— 29. 3) Meningen er, at
Nævningerne ikke har udtalt nogen bestemt Kendelse for eller
imod hende.