Previous Page  210 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 210 / 392 Next Page
Page Background

204

Iver Povlsen.

talrig Efterslægt, der endnu blomstrer i Norge. En Datter

Margrete blev gift med den ansete kjøbenhavnske Købmand

Tbomas Lorck og siden med Kristian "VVeiner, en anden

Datter ægtede Dr. Mads Jensen Middelfart, Biskop i Skaane,

hvis ene Søn Mikkel Vibe til Freienfeld blev adlet 1679.

Hammerich anfører et Træk af Mikkel Vibes Levned,

der viser hin Tids Forskellighed fra vor. Ved et Bryllups­

gilde kom han i Strid med den juridiske Professor Klavs

Plum, der gav sig til „at være meget urolig mod Vibe, med

Glas at slaa sønder, item med Hvislen og Fløjten." Klavs

Plum forlod først Gildet og begav sig til en anden Pro­

fessors Hus, men da Mikkel Vibe Kl. 10 brød op, led­

sagedes han af en Del andre Gæster, Mænd og Kvinder, og de

fulgtes ad til det Hus, hvor Professoren opholdt sig, udenfor

hvilket de gjorde Støj og Larm. Klavs Plum styrtede der­

paa ud med dragen Klinge, pryglede flere af Borgerne og

forfulgte den ene, en rig og anset Mand, saa han maatte

lade sin ene Tøffel blive paa Gaden. En af Stadens Borg­

mestre i Gadespektakler! Det var dog ikke, fordi han ha­

dede Lærdom, at han laa i Strid med Professorerne; der

findes et latinsk Skrift fra 1623, forfattet af en Subrektor

ved Stetin Latinskole, kaldet Gnomologia Proverbialis, der

er dediceret til ham og Købmand Peter Kniphof og hvori

roses den store Omsorg, med hvilken Mikkel Vibe for 2 Aar

siden havde anbefalet Forfatteren sine 2 Sønner Kristian og

Simon forat faa dem i hans Hus1).

35. I v e r P o v l s e n (1615— 22), født i Kolding 1567, blev

20. Feb. 1615 forordnet til Borgmester i sin Svigerfader

Peder Munk Jakobsens Sted. Raadmand havde han været

siden 8. Feb. 1606. Han var første Gang gift med Marcus

Hesses Enke Margrete Surbek, der døde 12. Sept. 1602.

’) Ligprædiken af P. Pedersen Hie. Geneal. biog. Arkiv S.

74—77.

Resens Inscrip. Hafn. Norske Rigsreg. III, IV, V (se Reg.).

Pers. Tidskr. I

194.

Hist. Tidskr. 3. R. I

154— 55.

Suhms

Sml. I

3. 174.