206
Simon Surbek.
Magdelone Ingversdatter, der døde 1607, og anden Gang
med Anne Baltzersdatter, der døde 1622 tilligemed 3 Sønner
og 1 Datter, altsaa af en Smitsot. Som Byfoged liavde han
en Sag med Herman Juel, der havde tiltalt M. Jens Dams-
gaard for en Gæld paa 500 Daler, og da denne ikke havde
kunnet stille Borgen, havde han antvordet ham til Byfogden.
Da denne havde løsladt Jens Damsgaard af Arresten, blev
han dømt til selv at udrede Summen, men Kongen gik i
Forbøn hos Herman Juels Søster Fru Dorthe Juel om at
eftergive ham saa meget som muligt var. Det er sandsyn
ligvis ham, der 1598 var en af Interessenterne i Handelen
paa Ødefjord paa Island; at han senere drev Handel paa
Norge, ses af at der 1609 udstædtes kgl. Brev til Magi
straten i Oslo om at skaffe ham hans Tilgodehavende hos
nogle Borgere der. 1614 var han i Kompagni med Mynt-
mester Nicolaus Svabe, Jens Kristensen og Peder Pedersen om
et Skib, der fik Søpas til Nordlandene.
Han ejede en Gaard østen for Nytorv, som Biskop i Lund
Magister Niels Hvid havde ejet. 1610 forlenedes han paa
Livstid med en Gaard i Solbjerg, af hvilken han vel skulde
yde Landgilde, men iøvrigt være fritagen for Ægt, Arbejde
og anden Besværing. 1609 gav han en Døbefont til Hellig
aands Kirke og fik til Gengæld Tilladelse til at opsætte et
Epitafium.
37. S i mo n S u r b e k (1622— 44 ), indsat 1. Marts
1622. Raadmand havde han været siden 18. Maj 1613.
Han døde 31. Jan. 1644, 75 Aar gammel, og begravedes
6
. Feb. i Helligaands Kirke. Han var gift med Else Klavs-
datter, Enke efter Kristen Vibe, der bragte ham en Stivsøn
Jens Vibe, en haabefuld Yngling, der som Student havde
rejst i Tydskland, Frankrig, Italien, England og i Neder
landene, og paa Hjemvejen blev syg og døde i Helsingør.
Han ejede en Gaard paa det gamle Fisketorv (ny
Amagertorv) vistnok Løveapotheket.
Desuden havde han
flere Ejendomme udenfor Portene, bl. a. den Have, som