217 / 392
Rejnholt Hansen.
211
hjem og hjalp nu sin Fader indtil hans Død 1601. Derpaa
fulgte han Hertug Hans til Rusland, men maatte efter dennes
Død 1602 atter vende hjem og ledsagede Kongen 1603 paa
hans Hyldingsrejse til Hamborg.
Derpaa var han 3 Aar i
Ungarn og fægtede mod Tyrken, hvorfra han 1606 vendte
hjem, da Freden var sluttet. Han gik derpaa i svensk Krigs
tjeneste, men Kristian IY ønskede hans Tjeneste og skaffede
ham Fripas; han blev nu benyttet som Enspænder til for
skellige Rejser til fremmede Fyrster. 1607— 14 tjente han
Kongen i denne Stilling og deltog i den svenske Krig 1611
— 13.
Derpaa var han et Aar i det tydske Kancelli,
hvorefter han blev Hofmønsterskriver i Rentekamret, hvilken
Stilling han beklædte, til han blev Borgmester efter sin
Svigerfader Matthias Hansen. I Krigsaarene 1625— 27 fulgte
han Kongen til Tydskland. Han var forlenet med Kanonikater
i Roskilde og Oslo og blev 1644 beskikket til indtil videre
at være Avditør i Hæren. 1645 havde han givet en fængslet
Morder Udsættelse i nogle Dage med Henrettelsen og denne
flygtede derpaa bort. Uagtet mange havde gaaet i Forbøn hos
Kongen, vilde denne dog ikke benaadeham, og det hjalp ikke
at Rejnholt Hansen paastod, at Kongens Frille Vibeke Kruse
havde bedet ham om Udsættelse med Exekutionen. Kongen
afskedigede Borgmesteren og hverken Rigsraadets Forbøn eller
Korfits Ulfeldts Indflydelse hjalp.
Hans føi’ste Giftermaal
er mærkeligt, ti hans Hustru Kirstine Madsdatter, Datter af
Borgmester Mathias Hansen, havde været Kong Kristian IV’s
F rille1). Han ægtede hende 1612 2) og hun døde 1629 efterat
have født ham 2 Sønner og 4 Døtre. 1633 fik han Befaling
') Han fik ved dette Giftermaal en fornem Stivsøn nemlig Kristian
Ulrik Gyldenløve.
2) Desuagtet finder man i nogle endnu
bevarede Antegnelser til Kæmnerregnskabet 1615— 16: Findes
en ved Navn Rejnholt Hansen, som har beligget tvende,
burde at være forfaret, om de tilforn har været berygtede
eller ej og da (o: i sidste Tilfælde) at straffes (nemlig han)
efter Recessen.
14*