221 / 392
Hans Nansen.
215
han sig med Sofie, Datter af Borgmester Hans Pedersen i
Slangerup, der havde opholdt sig i Mikkel Vibes Hus og
var dennes Hustrus Søsterdatter. 1633 udgav han et Skrift:
Compendium Cosmographicum, der oplevede 4 Oplag og inde
holdt et Indbegreb af Astronomi, Fysik, Geografi, Sømands-
lære og Kronologi.
11.
Marts 1639 fik han Tilsigelse til at møde paa
Raadhuset, hvor han fik Underretning om , at det var Kon
gens Vilje at han okulde være Raadmand. Han vægrede sig
vel i Begyndelsen, som Skik og Brug var, men aflagde dog
sin Raadmandsed, og endnu samme Aar blev han Forvalter
for det Islandske Kompagni, hvilket han var i 10 Aar. Da
Borgmester Simon Surbæk, hans Hustrus Morbroder, var død,
fik han 5. Marts 1644 om Morgenen, som han sad i Hellig
aands Kirke, Tilsigelse til at møde hos Rigens Hovmester,
Korfits Ulfeldt. Denne gjorde ham bekendt med Kongens
Ønske, at han skulde beklæde den ledige Borgmesterplads,
men Nansen vægrede sig haardnakket, ligeledes da han om
Eftermiddagen blev opkaldt paa Rigsraadssalen forat aflægge
Eden.
Alle disse Vægringer var nu rene Formaliteter, og
det var ikke den Votering af Magistraten, der er omtalt
foran S. 115 og hvorved alle Stemmer faldt paa Hans Nansen,
der gjorde Udslaget ved at bevæge ham til at opgive sin
Vægring, ti den kgl. Befaling om denne var allerede ud
stædt 9 Dage, førend H. Nansen kaldtes for Rigens Hov
mester, og havde altsaa intet med hans Vægring at gøre.
Denne Afstemning viser iøvrigt, hvor anset han var, da han
var den tredje yngste Raadmand.
I Fredrik III’s Regeringstid er det, at de store Brydninger
mellem Adelen og Borgerstanden fremkommer, og her træder
Hans Nansen frem som en af Borgerstandens vigtigste Førere.
Og da Rygtet om Karl Gustavs Fredsbrud kom til Kjøben
havn, var det ham, der traadte frem og tilsagde Kongen
paa Borgerskabets Vegne, at dette vilde vove Gods og Liv
for Kongen, forat enhver kunde se, hvilket Hjerte Borger