38 / 392
30
Helligaands Hospital.
#
ta le, som Peder Palladius gav af H ospitalet, ogsaa ses at
have været Tilfældet, hvorom nedenfor1).
I Kristian III’s Kirkeordinans 1539 er der taget sæ rligt
Hensyn til Hospitalerne. Det paalægges saaledes Præ sterne
flittig at besøge de F attig e i Hospitalerne en eller to Gunge
om Ugen og trøste dem venlig med Guds O rd, desligeste
ogsaa undervise d em , dersom Behov gøres.
Hospitalerne
skulde have de Ejendomme ig e n , der i Tidens Løb var fra
komne dem med U ret, og Kongen lovede at lægge til hvad
der fattedes til Lemmernes Underhold. Hospitalsforstanderen
skulde føre et from t og gudfrygtigt Levned og holde Tjeneste
folk i Forhold til Lemmernes T al; han skulde have Under
hold og Løn af den menige K iste, „saa dog at der haves
den Agt og Omsorg for de Syge, at denne Ophold ikke
vendes til nogen Overflod “. Forstanderen maatte ogsaa have
en Vogn, som han kunde sende ud at tigge i Lenet, at de
Fattige ogsaa maatte faa noget godt af Almisse, og hvor
Vognen kom, skulde Landsbypræsterne anvende F lid paa at
formane Folket til Kærligheds Gærninger.
De beskikkede
D iakoner2) skulde tilligemed Sognepræsten bestemme hvem der
skulde indlægges. Naar Sognepræsten besøgte Hospitalet og
saa nogen Forsømmelse i den Røgt, Lemmerne skulde have,
skulde han først paaminde Forstanderen, og hvis denne ikke
tog Hensyn dertil, skulde han føre Sagen frem for Diakonerne.
Det paalægges ogsaa at benytte Læger til de Syge og give
dem Betaling for deres T ilsyn, ligesom der skulde tages
Hensyn til dem, der led af smitsomme Sygdomme.
I de saakaldte Ribe A rtikler 1542 udsiges at der fandtes
stor Uskikkelighed med Hospitalerne, saaledes at de, som
havde dem i Forsvar, mere søgte deres egen Fordel end de
*) Frederik I udstædte 3 Sept. 1530 et aabent Brev, hvorved
han befalede at „skytte og beskærme, fordre og fremme til det
bedste“ de Bud og Tjenere, som Forstanderen udsendte over
al Sæland forat indsamle gode Menneskers Almisser
og
Gaver
(K. D. IV 443—44). 2) Se senere i dette Skrift under Husarme.