Hr. Hans Didriksen.
33
lemmer af B orgerskabet, saa finder vi lige efter Reforma
tionen Præsten Hr. H a n s D i d r i k s e n , om hvis Forhold vi
ellers intet v é d , men som formodenlig var Medlem af det
gejstlige Broderskab ved Hospitalet i den katholske Tid, som
den ene af disse. D ette ses af en Herredagsdom af
7
Sept.
1537,
idet nemlig Arvingerne efter Hr. Erik Ottesen (Rosen
krands) gjorde Krav paa at faa den Gaard i Højbrostræde
tilbage, som han havde givet til H osp italet1), da den derfor
betingede Messe ikke længer vedligeholdtes, og havde derfor
stævnet „Hr. Prior Per P log og de andre Forstandere til
H elliggesthus“ .
„Paa de arme Syges Vegne, som derinde
lig g e“, svarede Hr. Hans Didriksen og Borgmester Per Jør
gensen og tilstod at samme Messe og Tjeneste var nedlagt
og ikke havde været holdt i nogle Aar, men at de havde
lagt Indtægten af Gaarden med mere til de Syges Under
hold og derfor forøget Sygehuset med mange Syge; tilmed
mente de at Gaarden var given til evindelig E je. Der blev
nu talt til Mindelighed mellem Parterne, saaledes at Arvin
gerne skulde give til Hospitalet tusind Mark danske udi
Syslinge og danske Hvider og ingen anden Mynt, hvilken
Kapital ikke maatte forkommes og ødes, men skulde sættes
paa Rente hos ærlige F olk til evig Tid de arme fattige Syge
til Hjælp og Underholdning, og Gaarden komme tilbage til
Hr. Erik Ottesens A rv in g er2). Dette er im idlertid ikke sket,
ti
1581
ydede Gaarden i Højbrostx'æde Jordskyld til Hospi
talet, men den ene af de 2 Parceller, hvori den da var delt,
bebodes af Erik Rosenkrands 3).
1539
blev Hr. H a n s D i
d r i k s e n „Prior og Forstander“, hvilket er den Benævnelse
han stadig gik under. I Resens Haandskrift „De Fattiges
Forraad“ nævnes han alene i denne Stilling dette ene Aar,
men af et Brev i samme Haandskrift ses at han
1540
bort-
fæstede en Gaard og en liden Bod paa Munkebroen i Ros
brødre og 4 fuldmægtige Forstandere, en Borgmester, enRaad-
mand og 2 Borgere (K. D. IV 465). *) Se Kjøbenhavn i Middel
aldren S. 177. 2) Ny kirkehist. Saml. V 502—03. 3) K. D. I 524.
3