46 / 392
38
Hospitalets Bygninger.
ind i næste Aar. Men den gamle Benævnelse K lostret gik
over paa den ny Stiftelse, K losterlatiu er saaledes velbekendt
fra Holbergs Komedier som Navn paa det Sprog, man brugte
ved Kommunitetets D isputereøvelser1). Kloster forekommer
im idlertid sjelden som Navn paa Hospitalet, og det er derfor
rim eligt at Studenterne dog ikke b ar h avt Bolig og Spis
ning i det forrige Helligaands Hospitals Bygninger, men i
Graabrødre Kloster, der fra 1530 var forenet d erm ed ; de
2 Stiftelser laa tæ t op til hinanden og det vil siden blive
omtalt, hvorledes de under K ristian IY var forenede til en
sammenhængende Gaard.
De store Rum, som fandtes i Hospitalet, gav Anledning
til at her oftere holdtes Møder, saaledes var 1538 udvalgte
paa Byens og Universitetets Vegne forsamlede i „ H e l l i g
g e s t h u s P r æ s t e s t u e 2). Det vides ikke, om d en ie er
den samme som H e l l i g g e s t h u s K o n v e n t s t u e , hvor U d
valgte 1547 mødtes forat forhandle en lignende Sag, nemlig
Jordskyldens N edsæ ttelse3), men denne sidste nævnes i alle
Fald oftere, ligesom der ogsaa før Reformationen i Konvent
stuen er blevet foretaget vigtige Forhandlinger. Her maa
ogsaa omtales det saakaldte L i l l e H e l l i g g e s t h u s , der v ar
den Længe af Hospitalet, der gik fra Helligaands K irke op imod
Arbejderbanken langs med Lille Helliggejststræde, men det var
ikke nogen særegen Stiftelse, der, som det nævnes hos ældre
Forfattere, i det 15. Aarh. var forenet med H o sp ita le t4) ;
Benævnelsen var næppe ældre end Slutningen af det 16de
Aarhundrede, og selve Stiftelsen stod under det almindelige
J) Rørdams Univ. Hist. I 91, 234—36, 349, 357 II 77—81, 85. I et
Kongebrev af 16 Maj 1572 anbefales endnu en Student til at
faa Underholdning hos de Studenter udi Helliggesthus, men
dette maa være grundet paa en Foi'glemmelse af dette F o r
holds Ophør. (Aktst. til Univ. Hist. Nr. 162). 2) Aktst. til
Univ. Hist. Nr. 5. 3) Foran S. 34. 4) Der er ej heller den
mindste Hjemmel for at dette er bygget af Kristiern I efter
Hjemkomsten fra Rom, hvad der nævnes i Hofmans Fundatser
X 191—92.