12 / 515
8*
Indledning.
sig med. De t va r Emne r der interesserede Da tiden - Kund skaben
om den store Ve rden va r eftertragtet p a a et Tidspunk t, da Fo rb in
delsen mellem D anma rk og U d land e t knyttedes fastere ved den stadig
øgede oversøiske Handel, og Oplysningstidens Idee r samtidig v and t
Indpas. Jonge gik ud p a a a t skaffe H aandbøg e r a f den A rt - udfør
lige men alligevel let overskuelige Fremstillinger. Holbergs K om p en
dier i disse Discipliner, der blot va r tænkt som Lærebøger, lagde h a n
til G rund , saaledes a t Holbergs Navn kunde gaa ind i T itlen - det
gav øget Afsætning og selv men te h an ikke det kunde skade nogen.
Holbergs Synopsis historiæ universalis bearbe jdede h a n og udsend te
den b aad e i en dansk og en latinsk Udgave, hvo ra f den sidste oplevede
flere Op lag og udkom baade i København og Leipzig.
De t omfangsrigeste a f Jonges Værker var „Ludvig Holbergs Geo-
graph ie eller Jordbeskrivelse, forfattet efter det a f H am Selv udgivne
lidet Latinske Geographiske Compend ium, men nu vitløftigere ud fø r t“ .
Med Holbergs ha lv thund rede Sider store Komp end ium havde det
saare lidet a t gøre - det blev til syv digre Kv a r tb ind og afsluttedes
først efter Jonges Død. Nogen ub lande t venlig Modtagelse fik det
heller ikke, det mødtes tvertimod med Indsigelse fra mange Sider;
de litterære Jou rn a le r kritiserede det skarpt, og Forfatteren ma a tte
forsvare sig i et særlig udsendt Modskrift. Der kan da ogsaa rettes
mange Anker mod Enkeltheder i det uhyre S tof h a n a rbejder med,
men Værket vidner tillige om Forfatterens Flid og udb red te Læsning,
og i Bindene om D anma rk og Norge kan der endnu findes en og
anden Oplysning, som man forgæves søger ande t Steds.
Alt dette er dog nu mestendels glemt - det er kun hans Be
skrivelse a f Hoved- og Residensstaden København , „forestillende S ta
dens Tilstand, Beskaffenhed og Mærkværdigheder“ , der h a r bevare t
hans Navn til Nutiden. De otte Aa r h an som Ka teke t færdedes p a a
Holmen, hvor Fortiden talte højlydt ud a f Bygninger og Ind re tn inge r,
h a r utvivlsomt skærpet hans Interesse for de historiske M inde r der