16 / 515
Indledning.
ser a f Epitafier og Indskrifter. De betragtedes i ældre T id som et
vigtigere biografisk Materiale og a f større Betydning end vi, med vore
Dages velordnede Arkiver, er tilbøjelige til a t tillægge dem. Forfatte
ren ha r anset det for sin Pligt a t med tage disse Indskrifter i størst
muligt Omfang, skønt mange a f dem allerede va r trykt i Resens In-
scriptiones Hafnienses og Pon topp idans M a rmo ra Danica. Dog finder
man ogsaa nu og da Indskrifter hos J onge som ma n forgæves søger
ande t Steds. A f mindst Betydning er hans Præstelister, hvis D a ta for
langt den største Del er kend t i Forvejen.
Jonge arbejdede p a a anden Tome til kort før sin Død. Vi ved, a t
han endnu i
1786
brevvekslede med Wiedewelt om Afsnittet angaa-
ende Kunstakademiet og sendte h am Manuskrip tet til Gennemsyn,
og vi kan konstatere, a t Teksten p aa sine Steder er ført å jo u r helt
op til Begyndelsen a f
1789
. H a n h a r stadig syslet med dette M a n u
skript og indsat talrige Tilføjelser i den oprindelige Tekst, men Slut
ningen om Forstæderne ser stadig noget fragmentarisk ud. Da der
ikke forelaa nogen Mulighed for a t faa Manuskrip tet udgivet, ha r
det øjensynlig heller ikke faaet den sidste Afpudsning - en Del ufuld
komne eller forkrøblede Tekststeder synes a t vise det. Skrivefejl er
der heller ikke saa faa af, og det er i det hele mærket a f Forfatterens
ovenfor skildrede Fortrin og Mangler. De t er derfor klart, at man
ved Udgivelsen h a r ma a tte t lempe p aa Teksten hist og her, men der
er overalt gaaet frem med Omsigt og Varsomhed . Der er rettet paa
Steder hvor der utvivlsomt foreligger Skrive- eller Hastværksfejl, som
Forfatteren rimeligvis selv havde faaet Øje p a a om h an havde u n
derkastet Manuskriptet et sidste omhyggeligt Gennemsyn, og hvor
han hist og her ha r ladet Plads staa aaben til senere Udfyldning
eller hvor Teksten er fordærvet, er den lempelig forsøgt redde t ved
Tilføjelser i skarp Parentes. Derimod h a r det ikke været Opgaven at
rette p a a Steder, hvor vi ved bedre Besked, medens Datidens K u n d
skab ikke var naae t saa vidt, hvilket gælder baade Kronologi og fak