187 / 515
§. i. Om St. Nicolai Kirke.
*59
Gade. Klokkerens Bolig No. 183, Organistens Huus No. 184, den
nederste Kapellans H uus No. 185, alle disse 4 ligge jævnsides ved
hinanden i V iingaardstræde lige over for K irken eller ved den søndre
Side a f Kirken. M en den øverste Capellans Huus No. 30 ligger ved
Kirkens nordre Side i Store Kirkestræde og h a r Værelser ud til
Østergade. Denne Præstebolig er i de katholske T ider Aar 1511 given
til S. Mauritii A lter i S. N icolai K irke a t være en frie Residentia,
som Præsten skal iboe, p a a S. Nicolai K irkegaard . I fordum T id laae
Kirkegaarden aaben p a a alle Sider og gik lige til Huusene, men strax
efter Pestens T id blev K irkegaa rden med Stakkitværk indhegnet og
afdeelt i K irkegaard og U rtegaa rd , sam t ziret med K irke-Porter for
Liigs Indbærelse. Dersom denne K irke va r ziret med en B rand-Muur
omkring K irkegaarden , da ville vist slig Prydelse give denne Kirke
en skiøn Anseelse.
Aar 1741 fik St. Nicolai K irke, som da var brøstfældig, en stor
Hoved-Reparation ind- og udvendig, som kostede tyve Tusinde
Rdr., ved hvilken Ledighed A ltaret, Prædikkestolen, Orgelværket og
Chorets høye Tralvæ rk p a a Billedhuggerværket blev med riig For
gyldning og smuk M aling ziret og udstafferet. T il K irken hører
Jordskyld a f 64 H uusg runde , hvilke Penge betales a f Huus-Ejerne i
to Terminer, nemlig Halvdelen d e ra f hver Paaske og hver Mikkels
til Kirkeværgeren. Oprindelsen til saadan Jordskyld, som stedse hæfter
paa visse H uusgrunde i K iøbenhavn og ikke kand forgaae, hidrører
sig fra ældgamle T ide r, nem lig fra Kong Friderik den Førstes Regiæ-
rings-Tid i A aret 1524, da høybemælte Konge tilligemed R aade t efter
den katholske Biskop
L
a u g e
U
r n e s
Begiæring confirmerede en For
handling imellem C ap itu le t i K iøbenhavn og samme Stads Magistrat,
som bestod deri, a t M ag.
K
n u d
W
a l c h e n d o r p
,
Diaconus udi
Kiøbenhavn og V o r F rue Kirke-Værger, havde tilforn hand let med
Kiøbenhavns Borgere, a t alle de, som havde nogle Capituls-Grunde,
skulle dem herefter beholde Arving efter Arving, paa det at de skulle