58 / 515
30
Første Bog. Syvende Kap. Om Rosenborg-Qvarteer.
G runden til det øverste. Im od denne G rundstø tte hviler ved den
høyre H aand den om løbende Snegle-Hvælvning, som m an b liver ved
a t gaae p a a ; men ved den venstre H a an d hviler samme Snegle-Hvælv
ning p aa T aa rnets udvendige M uur. Denne flade og tykke Hvælv-
ning er a f den Bredhed og tillige a f saadan Styrke, a t m an endog med
Heste og Vogn kand kiøre op og ned ad T aa rn e t. T h i nogle a f de
Danske Konger ere til Vogns kiørte derop. Den Russiske C zar eller
Keyser Peter I Alexiowitz den Store, (medens h an opho ld t sig i
K iøbenhavn) A ar
17 16
reed ofte op og ned her. H ånds Gemahlinde,
Keyserinde C a tha rina , kiørte samme T id he r op i en K a re th med
sex Heste for. Øverst p aa T aa rn e ts flade Overdeel er det rætte astro
nomiske Observatorium ; th i p aa alle Sider gives he r en frie og ube-
h ind re t Udsigt allevegne ru n d t omkring. P aa dette Obse rvato rium
betrag tede bemælte Russiske C zar Pete r I den Store ved H ielp a f de
da værende mathematiske og astronomiske In s trum en te r nogle Gange
gandske nøye den Piæt, som den
1 3
. O ctob r.
17 16
lod sig see i Solen.
Derefter da P laneten Venus p a a samme T id nærmede sig til M erid ia
nen, besaae Czar Peter I ogsaa dette H immel-Syn med stor Fornøyelse,
hvo rpaa h an reed ned a f T a a rn e t igien, ligesom h an ogsaa samme
Gang havde redet derop. Ib lan t de astronomiske In strum en te r, som
i Stadens oftommældte Ild eb rand bleve h e r a f Ild en fortærede, og hvis
T ab desto meere beklages, var den ra re og kostbare Globus Cælestis,
som den berøm te Danske Astronomus Tycho B rahe haver lade t for-
færdiget, men selv indræ ttet og afdeelt med G rader. Den stod p a a en
ziirlig uda rbe ide t Fod, som va r næsten fem Fod høy. Tycho Brahe
siger selv i sin Astronom. Instau ratæ M echanica, a t den ho ld t sex
Fod i D iam eter eller Tværsnit; men Professor Peder H o rrebow siger
p aa ovenmældte Stæd, a t den ho ld t fire Siællandske Fod. Begge Efter
retn inger kand være rigtige uden al Modsigelse, eftersom det Siællandske
M aal h a r i Tycho Brahes T id været m ind re end det hu om stunder
er. Denne konstige Messing-Globus havde samme Skiæbne som Resten