47 / 67
L I D T OM S K O R S T E N E
M e d T e g n in g e r a f A A G E JO R G E N SE N .
S
k o r s t e n e n
er
et a f
de interessanteste Led i
Bygningens Arkitektur, idet den er lige saa
inferiør i sin Funktion, som den er himmel
stræbende i sin Anbringelse. Og lige saa for
skellig er den Behandling,
der er blevet den til Del,
idet man har ofret den me
gen Opmærksomhed, hvad
enten det gjaldt at skjule
den omhyggeligt eller at
fremhæve den med en
Overdaadighed i Form og
Omfang, der ikke bindes
af noget Hensyn til Byg
ningens øvrige Partier.
Skorstenene er lige ofte
en Række ganske ensar
tede Udmundinger med re
gelmæssige Mellemrum —
og en mereellermindre ma
lerisk Ansamling, der hver
ken i Antal eller Anbrin
gelse bindes synderligt af
bestemtesymmetriskeeller
Smagsregler. Og Skorste
nen kan være det simplest
tænkeligeogmest aandsfor-
ladte Ror af Zink eller Ler,
og den kan være en af de
mest karakteristiske Tag-
dekorationer, rangerende
ligemedGavleogLucarner.
Ja, Skorstenens Spor kan
endog udstrække sig til
Bygningens Façade som
paa talrige middelalderlige
Huse, hvor Kaminen dan
ner et Fremspring i Yder
muren, der forneden ender
i en Konsol, baaret af smaa
Arkader — eller paa man
gen en moderne Bygnings
Gavl.hvorSkorstenensFor-
løb er markeret iM idtlinien
som en Pilaster.
Skorstenen er af forholds
vis moderne Oprindelse. Vi
finder dog svage Spor af den allerede i den
klassiske Oldtid, f. Eks. ved de romerske Bade
anstalter. Følger vi dens Udvikling — af prak
tiske Grunde for et enkelt Lands Vedkommende
— viser saa sent som i det 12. Aarhundrede
f. Eks. flere af de gamle normanniske Borge,
at man lod sig nøje med at lade Røgen trække
F O R S K Ø N N E L S E N . XII. AARO. 1922. Nr. 6.
ud gennem et Hul i Taget.
Andetsteds fin
der vi dem dog i Form af cylindriske Ror, der
hæver sig som Søjler højt op over Tagrygnin
gen, kronet af en Røghætte, som en ofte meget
graciøs øvre Afslutning af
Bygningen. Katedralen i
Puy-en-Vélny demonstre
rer en
s a a d an
Type, muret
af skiftevis røde og sorte
Sten med en latcrncformet
Hætte med konisk ovre Af
slutning.
I Klostret ved Saint-L
6
,
der stammer fra Begyndel
sen af det 13. Aarhundrede,
udgik fra en kolossal Ka
min en Skorsten, der var
rent ud monumental. I
Form afet ottekantet Taarn,
90 cm i Gennemsnit, hæ
vede den sig i to søjlc-
baarne Etager, hvoraf den
øverstc var gennembrudt
og den nederste udfyldt
med Murværk, mens den
øverste Afslutning var i
spids Pyramideform.
Det er i det hele typisk
for det 13. Aarhundredcs
Skorstene, at Røgen for
trinsvis befordredes ud af
Siderne og ikke foroven.
Der findes dog ogsaa Skor
stene af baade prismatisk
og cylindrisk Form, der
kun har Aabning foroven.
Slottet i Scmur viser et
saadant Eksempel blandt
mange og udmærker sig
desuden ved den Gesims*
liste, der løber ned fra Skor*
stensrørets Basis en sind
rig Konstruktion, der for
hindrer Regnvandet i at
løbe langs Skorstenens
Ydre og trække gennem
Taget, og vidner om et paa
engang konstruktivt og meget dekorativt Snille.
Efterhaanden som Anvendelsen af Skorstene
blev almindeligere og Behovet større, finder
man dem paa Bygninger af anseligere Dimen
sioner samlet i to, tre eller fire Rør. Borgen ved
Picrrcfonds har saalcdcs tre samlede, alle flade
og aflange med indbyrdes Skillevæg og foroven
41
Bertrand du Guesclins Borg ved Dinon.