48 / 67
Börsen i Kobenhavn. — Charlottenborg i Kobenhavn. — Admiral Gjeddes Gaard i København.
kantet med en Stenkrone. Ved Skorstenens Fod
findes Trappetrin, som er beregnet til at give
Adgang ved Reparationer og for Forsvarerne,
gemt bag Murtinderne.
Paa Steder, der var udsat for megen Vind,
kronede man ofte Skorstensroret med en ud
hugget Krans af Blik, der ofte var meget de
korativ, men kun sjældent har kunnet modstaa
Paavirkningen af Sod og Rust til vore Dage.
Henimod Slutningen af det 14. Aarhundrede
udviklede Skorstenen sig hist og her til rene
Pragtstykker. Et Par finder vi paa Du G u e -
sc lin s Borg ved Dinon. Selve den ottekantede
Søjle er muret af Tegl. Vingerne foroven er ud-
skaaret af Skifer og anbragt i Granitkapitæler,
og endelig har de smaa Arkader en Bag
grund af sort Skifer, der lader de nydelige
Enkeltheder komme til deres fulde Ret selv
set nede fra.
Det er i det hele karakteristisk for Middel
alderarkitekturens hoje Stade, at man forstod
at drage ct hvert nok saa underordnet og ba
nalt Led i Bygningen ind i den almindelige
Udsmykning. Samtidig med den almene prak
tiske og sanitære Udvikling kom der stadig nye
Objekter til, og Skorstenen blev, som vi har
set, et af de taknemmeligste at anvende som
dekorativt Motiv.
Og dette skete ikke blot paa Pragtbygninger,
men ogsaa ved borgerlige Huse og ofte med
de enkleste Midler. Strasbourgs Skorstene
viste saaledes ofte en hel lille korthuslignende
Opbygning af Teglsten, pyntet med Kugler af
Kalkmörtel; ja. der findes endnu bevaret Eks
empler paa denne Tradition fra det 14. -15.
Aarhundrede.
42
Renæssancens Arkitekter gjorde ofte paa
deres Pragtslotte for meget ud af Skorstenene.
De høje Tage medførte ganske vist ogsaa en
anselig Højde af Skorstenene, og et rigere Ud
styr motiveredes meget vel, naar Tagene er
saa stejle, at Skorstenene selv paa kort Afstand
overrager Facaden. Derfor findes der adskil
lige meget smukke Pragteksemplarer paa Slotte
og Paladser fra Frans I’s og Henrik II’s Tid.
Men lige saa anerkendelsesværdig deres
Forgængeres Interesse for denne Detaille var,
lige saa forfejlet var ofte Renæssancearkitek
ternes ensidige Fremhæven af dette lille Led i
et Hele, indtil det efterhaanden ganske mistede
Karakteren af en Konstruktion med praktisk
Formaal. Paa Slottene i Biois og Chambord
og flere andre har man læsset saa mange Søj
ler, Frontespicer, Pilastre, Figurer, Relieffer,
Ornamenter og andre Effektmidler paa Skor
stenene, at man er noget i Tvivl om, hvad disse
mægtige skulpterede Stenkolosser, der ganske
ødelægger Tagets Linier, egentlig indeholder,
og hvilken kapital Betydning der vel kan være
tillagt dem. Et berømt Eksempel er Slottet i
Meillaret fra 1503 med sine Nicher og Balda
kiner og Stræbepiller i Flamboyantstil.
Ogsaa Røghætterne blev mere og mere unø
dig raffinerede i deres Form og Udstyr. De
tidligere Udgaver i brændt Ler, Sten eller Tegl,
der inden for et rimeligt Omraade kunde va
riere næsten ubegrænset mellem ovale, cylin
driske og firkantede Former, veg nu under
tiden Pladsen for Røghætter af Fajance, deko
reret i Relief eller Maling med en Ekstrava
gance, som kun kan gouteres i alle de smaa En
keltheder nu. da de er havnet paa Musæerne.