9 / 67
Disse Vægbrønde kan da undertiden, som
Marktbrunnen i Halle, sammensættes til en hel
Brøndvæg med flere Kummer Side om Side.
Paa den anden Side finder vi undertiden den
fritstaaende Brønd overbygget med en Pavil
lon, som f. Eks. den smukke Brønd, dateret
1526, paa det gamle Torv i Mainz, og her fra
findes da atter alle Overgange til det egentlige
Brøndhus, der helt indeslutter Brønden, saale-
des som bl. a. de muhamedanske Lande giver
Eksempler paa.
Undertiden er det Brøndstokken midt i Kum
men, der bliver den dominerende og udvikler
mindre Bronzekummer oven over den neder-
ste og største. Vandet stiger da op fra det over-
ste Bassin, falder over Randen af dette ned i
det næste og derfra videre ned i det største
Man finder Efterligninger af denne Form, der
interesserer mere ved Vandets stadige Bevæ
gelse i en flad Masse end ved Mængden, i flere
af Europas Byer, f. Eks. i München, i Paris
paa Concordepladsen etc.
Undertiden spillerVandet en saa overvejende
Rolle, at Springvandsformationen kun figure
rer som Midtpunkt eller Indramning af en
større eller mindre Sø. Et beskedent hjemligt
B r ø n d fra V ite r b o .
sig til et pompøst Stykke Stenarkitektur med
Fialer og mange Statuetter, som paa Schöner
Brunnen i Nürnberg, Fischasten i Ulm, Markt
brunnen i Urach og Rottweill. Og endnu se
nere faar den Karakter af en Søjle eller Pille,
kronet med en eller flere Figurer som Herku
lesbrunnen i Augsburg, Jugend- og Gänse
männleinbrunnen i Nürnberg, indtil vi nær
mer os den Form, der som Wilhelm-Friedrich
Brunnen i Ansbach kun er et Monument paa
en Sokkel, anbragt i en Springvandskumme.
De berømteste Eksempler paa den anden
Gruppe Springvand, der tjener et udelukkende
dekorativt Formaal, har vi i »les grandes eau*»
i Versailles og i den tyske Pendant i Hannover.
Nogle Springvand kan imidlertid siges at
høre til begge Grupper, saaledes de to store
Fontæner paa Peterspladsen i Rom, der har to
Eksempel har vi i
F
r b u n d s
Dreng og Svane i
mesterlig Indfatning i Kongens Have og et mere
storstilet udenlandsk i Luovto
H
o f f m a n n h
»Marchcnbrunncn« i Friedrichshain med
I
o n a
-
t i u s
T
a s c h n e r s
og
J
o s e f
R
a u c h s
Eventyr- og
Dyrefigurer.
Skønt Springvandet først og fremmest hører
hjemme i de østlige og sydlige Lande, hvor
det ikke blot kan tjene til Prydelse, men gøre
Nytte ved at forfriske og afkøle Luften, har
Springbrøndene, udbredt over hele Europa,
spillet en uhyre Rolle i dettes middelalderlige
Folkeliv, ja mange Steder i Tyskland fejres
den Dag i Dag Brøndfester ved Paaske* og
Pinsetid. I Folkesange, Sagn, Ordsprog og
Stednavne finder vi overalt Mindet om deres
Betydning bevaret. Tyske Forfattere har be
sunget dem og Malerne fra
A
l b r e c h t
D O
r b r
3