Forskønnelsen_1922

13 / 67

sine Medlemmer deltaget i Behandlingen af
Spørgsmaalet om Kronborgs Bevarelse.
Rytterstatuen paa Amalienborg Slotsplads.
Paa 150 Aarsdagen for denne Statues. Rejsning
har Bestyrelsen ladet henlægge en Laurbær­
krans paa Monumentets Fodstykke som Hyl­
dest og Tak til Monumentets Skaber, den
franske Billedhugger Jacques Franço is
S a ly.
Oprettelse af Distriktsudvalg. En af de Sa­
ger, der hyppigst har staaet paa Dagsordenen
for Bestyrelsens Moder i det forløbne Aar, er
Oprettelsen af Distriktsudvalg. Det har været
Bestyrelsens Tanke ved saadanne Udvalgs Op­
rettelse at udnytte Medlemmernes Interesse
for Foreningens Sager derved, at vigtigere Sa­
ger underkastedes en foreløbig Behandling af
et Udvalg, der repræsenterede den særlige By­
del, Sagen angik. Bestyrelsen — Alsidigheden
af dennes Sammensætning ufortalt — kan jo
ikke i lige høj Grad have Kendskab til de lo­
kale Forhold i enkelte Dele eller Kvarterer af
Byen, især gælder dette Byens Yderkvarterer,
og Distriktsudvalg kunde saaledes tænkes at
blive til Nytte ved adskillige Sagers Behand­
ling. Saavel Bestyrelsen som det raadgivende
Udvalg er i Princippet enig om, at disse Di­
striktsudvalg kan blive af stor Betydning, men
det har hidtil ikke været muligt at finde den
Maade, paa hvilken disse Udvalg skal organi­
seres. Foreningen besidder i det raadgivende
Udvalg en Sum af almindelig og speciel Erfa­
ring, som den i udstrakt Grad ogsaa gør Brug
af, dels ved Sammenkaldelse af Raadet til Drøf­
telse af foreliggende Sager i Almindelighed,
dels ved i enkelte mere specielle Sager at lade
enkelte af Raadets Medlemmer, der er specielt
kyndige paa det paagældende Omraade, del­
tage i disse Sagers Behandling, Vanskelighe­
derne ved at finde den rette Organisationsform
bestaar i, at Oprettelsen af Distriktsudvalg ikke
maa bevirke en Splittelse af Foreningens egen
Organisation; det er ikke Meningen, at de paa­
gældende Distriktsudvalg akal være Filinlfor-
eningcr med egen Bestyrelse, men de skulde
kunne bisfaa Bestyrelsen med at afgive Be­
tænkning over visse Sager, der overgaves dem
til Undersøgelse. For at opretholde den fornød­
ne Kontinuitet i Sagernes Behandling maatte
derfor saavel Bestyrelsen som det raadgivende
Udvalg være repræsenteret i de enkelte Ud­
valg ved et eller flere Medlemmer. Det er mu­
ligt, at Oprettelsen af disse Distriktsudvalg
ikke kan ske uden Tilvejebringelse af den for­
nødne Lovændring, men da Bestyrelsens Over­
vejelse af Spørgsmaalet i dets Helhed endnu
ikke er tilendebragt, skal vi senere komme til­
bag til denne Sag.
BYEN MED DE »SKØNNE« VIADUKTER
Af Ingeniør E i n a r G i e r s i n o .
I Gentofte Kommune, tæt op ad »Byen med
de skønne Taarne«, har Statsbanerne i den
senere Tid paabegyndt et Ødelæggelsesværk,
som baade har
vakt Forundring
og Harme.
Det nære Na-
boskabtil Hoved­
staden med dens
stærkt voksende
Trafik har nød-
vendiggjort Byg-
ningafen Mæng­
de Viadukter, og
der er allerede nu
strøet adskillige
af dem udover
navnlig Hellerup
og Charlotten-
lund; men der
skal bygges end­
nu flere.
Naturligvis maa
man finde sig heri, men til Gengæld kunde
man vente, at der blev taget et rimeligt Hen­
syn til de landskabelige Skønheder, som man
her ude skatter og holder af, fremfor alt Jægers­
borg Allé.
En af Statsbanernes Viadukter (Tranegaardsvej).
Dette er imidlertid langt fra Tilfældet. Til­
syneladende med Støtte i en Lovparagraf op­
fører man her den ene Viadukt grimmcrc end
den anden, ind­
til man nu har
nanet et saadunt
man
uvilkaarligtspor-
gcr sig selv: Knn
dette ogsaa virke­
lig være tilladt?
Nogle Prøver af
disse Vinduktnn-
læg vil vise Be­
rettigelsen heraf.
Det styggestc
Eksemplar er vel
nok Viadukten
vedTrancgaards
vej: De to ulige
store Buer. det
kedelige Ræk­
værk, de grimme
Ramper, ikke en karakteriserende Linie i Mur-
fladerne, der tillige er grimt graa og snavsede;
intet, overhovedet intet er der gjort for at
mildne lidt paa Nødvendigheden af her at have
en Viadukt.