16 / 67
le Vandstraaler, alt set i Slotspladsens flatte
rende Omgivelser, giver en saa vellykket Virk
ning, at den næppe overgaas af nogen anden
nordeuropæisk
Fontæne af sam
me Art.
Foruden Nep-
tunbronden led
ogsaa den saa-
kaldteLovebrond
Overlast i 1669
og blev senere,
i 1888. genop- ,
fort. Denne Væg-
brond er anbragt
ved
Prinsesse-
fløjen i den in-
dersteSlotsgaard.
I cn Nischc,.pry
det med Søjler,
Ornamenter og
Relieffer, staar en
Bronzegruppe:
en ung Kvinde,
der sidder paa en Stamme med en Buket i Haan
den og med Cupido ved sin Side, ridende paa
en Svane. Af Buketten. Gudindens Bryst og
Svanens Næb udgaar Vandstraaler, som op
fanges af en muslingformet Skaal, der bæres
af en Love.
Nævnes bor ogsaa de to Springvandspro
jekter, som Nurnberg-Kunstneren
M
a r c u s
T
u s c h e r
udforte til henholdsvis Amagertorv
og Amalienborg Plads.
Det forste, mindst betydelige, skulde være
et Minde om den store Ildebrand 1728 i Form
af en Obelisk og en sorgende Kvindeskikkelse,
baaret af en Underbygning, kombineret med
fire Bassiner og vandspyende Løvehoveder.
Det nndet Projekt tilsigtede at anbringe Fre
derik III's Ryttermonument paa Toppen af en
kunstig Klippe, der var gennembrudt baade i
Tværs- og Længderetning. Ved Siderne og
Foden skulde anbringes Rigsvaaben, allegori
ske Kvindeskikkelser, Rigslover, mytologiske
Figurer etc., mens Vandet gennem flere Aab-
ninger skulde stromme ud i det runde Bassin,
hvor Tritoner og Delfiner udspyede lodrette
Straaler.
En sidste Rest af de gamle, mere kunstfær
dige Vandspring, og til Dato det smukkeste i
Kobenhavn. har vi i Springvandet paa Gam
meltorv. Den forste Udgave var meget uanse
lig og anbragt beskeden til en Side paa den
lille uregelmæssige Plads, men efter Christian
IVs Onske udstyredes denne Plads foran By
ens Raadhus i 1610 med et andet og storre, fra
hvilket Tidspunkt den øverste Figur, »Kærlig
heden«, stammer. Efter mange Ændringer og
Udbedringer kom det i 1707 til en Hovedre
staurering, hvor
ved bl. a. Figu
ren blev ægte
forgyldt og et
Jærngitter
an
bragt uden om
Bassinet. Da man
1860 lagde nye
Ledninger
til
Springvandet,
lukkedesder sam
tidig for de Straa
ler, der udgik bl.
a. fra Kvindefigu
rens Bryster og
Delfinernes Gab
— ligesom Dren
gefiguren
ved
samme Lejlighed
ophørte med at
være den eneste
nordeuropæiske Pendent til Bryssels berøm
melige Manneken Pis. Endelig i 1892 fjernede
man Gitteret og hævede Kummen for at faa
dens Skønhed bedre fremhævet, desværre uden
helt at opnaa den Harmoni mellem det gamle
og det ny tilkomne, som man var sig bevidst
at burde tilstræbe. Samtidig med at Spring
vandet fik sin nuværende Form anbragtes, for
at opnaa en rigere Virkning, 10 lodrette Spring
i Bassinets Vandskorpe, mens de fire Fisk — der
staar langt under de smukke Dragehoveder
med Tiaraer og Fjerbuske, som udspyr Vand
fra Kummens Underkant — sprøjter Vandet
dels gennem Næseborene, dels i en flad Straale
gennem Gabene.
Vender vi os derefter mod Produktionen fra
vor egen Tid, synes denne at være meget ugun
stig for vort paa Springvand saa fattige Land,
og det uagtet Udstillingen i Kunstindustrimu
seet i 1898 viste ikke mindre end 35 Modeller
af danske Kunstnere som
B
i n d e s b ø l l
, S
k o v
-
g a a r d
, T
h
. P
h i l i p s e n
, K
l i n t
, W
a g n e r
, V
i l h
.
B
i s s e n
, S
i n d i n g
, A
n n e
M
a r i e
C
a r l
- N
i e l s e n
,
S
t o r c k
, B
r a n d s t r u p
, B
u n d g a a r d
, B
o n n e s e n
og
A
a r s l e f f
.
Selv om ikke alle Arbejder var fremragende
eller velegnet til Udførelse, giver dog Navnene
og Projekternes Antal en Antydning af, i hvor
høj Grad Kunstnernes Evne og Vilje er større
end deres Chancer.
Thi af alle disse Projekter er kun to bievne
til Virkelighed:
B
i n d e s b ø l l s
og
S
k o v g a a r d s
Dragespringvand, der oprindelig var tiltænkt
Brønden paa Vesterbros Torv.