![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0018.jpg)
af eller Tilknytning til de altfor store Omgi
velser.
N
iels
S
kovoaards
Havhest er en noget
lignende, i sin Udnyttelse af Vandet meget
enkel,Indramning.ligesom
K
ai
NiELSENsYmer-
brønd i Faaborg først og fremmest er et Skulp
turværk. Trods sin Enkelhed, der minder om
visse ældre italienske Springvand, f. Eks. det
lille i Palazzo Bevilacquas Gaard i Bologna,
er der noget kunstnerisk bevidst og helstøbt i
den Maade, det lavbenede Dyr runder sig med
Kummens Runding og i Valget af Materialet,
der bringer det i Slægt med Gadens Brosten.
Blot har man fordærvet Brøndens Chancer
dels ved paa dens Bagside at anbringe en klod
set Tud med tilhørende Drikketrug, dels ved
at placere dette Arbejde paa Kultorvet, hvor
dets stilfærdige Skrig i den øde Stenørken
kun besvares af en Telefonkiosk og en Plakat
søjle
I MAODAHL-NiELSENsVandingsbrønd af G ra
nit paa V andkun sten er V andet m ere d ek ora
tivt udnyttet, idet det af B røn dstokk en s fire
F isk eh oveder strømm er n ed i det firetungede
Bassin, h vis Kant bæ rer Stedets historiske Data
in dh u gget, o g derfra vid ere ud i to V a n d in g s
trug ved B røn den s Ender.
Men denne Brønd passer ikke helt til sine
Omgivelser. Det, der giver navnlig de ældre
Springbronde deres største Charme, er jo ofte
ikke selve det kunstneriske Værd, men netop
Harmonien med Omgivelserne: den historiske
Baggrund, de jævnaldrende Huse og Træer,
Pladsens Form osv. Hvad angaar selve An
bringelsen inden for Torvets Flade, er den for
træffelig. Typen med Kummen og det løbende
Vand ligeledes. Blot kunde man have ønsket
sig Arbejdets Stil læmpet mere efter Omgivel
serne
hvis historiske Navn alene jo er saa
stærkt krævende — mens Arkitekten har søgt
mere Tilknytning til Torvets moderne end til
dets gamle Bygninger — ganske som
M o k k -
H
a n s e n
med samme Resultat i sit Springvand
foran Raadhuset i Roskilde.
En mere skulpturformet Udførelse af Brøn
dens Midterparti finder vi i
R
a s m u s
H
a r b o e s
lille Herkulesbrond paa Vesterbros Torv, hvor
den lille Bronzedreng med to vandspyende
Slanger viklet om Armene hæver sig overden
halvkugleformede Granitkumme. Brøndens
Placering i Torvets ene Hjørne er fortræffelig,
ligesom Arbejdet har en egen frisk nordisk Re
næssancekarakter. Blot er der maaske nogen
Uoverensstemmelse mellem den voldsomme
primitive Kraft i de seks vandsprøjtende Ho
veder — hvis afstumpede Profiler iøvrigt run
der sig saa fortræffeligt efter Kummens — og
den sirlige detailleret gennemførte Cicelering
i den lille Midterfigur.
Eksempler paa den lille Springvandsfigur
uden Tilknytning til en Kumme, men omgivet
af et større Bassin eller en Sø, der lader Vand
fladen og Springstraalens nedfaldende Draa-
ber give Hovedvirkningen, har vi i
F
r e u n d s
lille Svanerytter, der findes baade i Kongens
Have og foran Charlottenlunds Raadhus, mens
en anden og ringere Udformning af samme
Motiv er anbragt i Søen ved Andebakkestien.
Om
B
i s s e n s
ogEDV.
P
e t e r s e n s
Storkespring
vands slappe Opbygning med sit Arrangement
af naturalistiske Storke, Frøer og Vandplanter,
er der sagt saa mange fordømmende Ord, saa-
vel som om dets upraktiske og uskønne Anbrin
gelse, at man kunde have Lov til at haabe paa
en Henflytning til en bedre Plads, en af Fælled
parkens store Plæner f. Eks., hvor man kunde
faa det paa Afstand og flatteret af et rigeligere,
for Trafiken ufarligt Vandforbrug.
Et andet Springvand, der lider mere skæbne
svangert under Vandbesparelsen, fordi det
stiller Krav til endnu større Vandmasser, er
B
u n d g a a r d s
Gefionsspringvand med den pløj
ende Tyregruppe paa en høj Barriere og de
flygtende Trolde og Slanger foran i Kanten af
det kaskadedelte Bassin, der oprindelig var
tiltænkt Runddelen ved Set. Thomas, men hel
digvis fik den langt pompøsere Anbringelse
paa Langelinie for Enden af Amaliegade.
Der er noget typisk dansk, ikke blot i selve
Motivet, men ogsaa i dets solide — uden Van
dets Medvirken lidt panoptikonagtige — Be
handling og i dets Mishandling fra den Kom
munes Side, der mente at have Raad til at op
stille et Springvand i Kolossalformat, men ikke
til at lade det springe, og derved forskaffer os
et Gefionsmonument af tvivlsom Skønhed.
Thi Springvand, der ikke tør springe, er næ
sten værre end slet ingen Springvand. Mennaar
selv det sprudlende Vand, der passer bedst til
vort Klima, hvor Vinden driver Vandet fra de
lodrette Straaler paa Afveje, stiller uoverkom
melige Fordringer til Vandforsyningen, kunde
man fristes til at foreslaa den næsten symbol
ske Handling: at erstatte de tyndeste af vore
talrige nutidige og fremtidige Monumenter med
Vand til vore altfor faa Springvand.
12
©