19 / 67
GAVLE
A t
Kobenhavns Udvikling, sidenVoldene fik
den Udstrækning, de havde indtil 1870,
maatte foregaa paa den begrænsede Plads in
denfor disse Volde medførte i hygieinisk Hen
seende store Ulemper. Gader, der oprindelig
var anlagt med en og to Etages Huse for Øje,
blev, efterhaanden som Befolkningen tog til, be
byggede med fem Etages Huse og blev derfor
altfor snævre og altfor mørke. I æstetisk Hen
seende var det derimod en Fordel, at Pladsen
varbegrænset;thi det medførte, at ingen Grund
i længere Tid kom til at henligge ubenyttet og
vanrøgtet. Da Glacierne og Voldterrænet blev
frigivet til Bebyggelse, gik man forsaavidt plan
løst frem, som man ikke forlangte de udstukne
Gader bebyggede i bestemt Følgeorden, hvor
ved man var sluppen for de h a lv fæ rd ig e
Kvarterer, hvor en lang Gade henlaa med to
eller tre »Ejendomme«, hvis Fagader mod Ga
den langt fra var skønne, men dog bedre end
de Bagsider af de enkelte Huse i Parallelgaden,
som man saa tværs over de endnu ikke bebyg
gede Grunde. Gammelholm og Voldkvarteret
blev temmelig hurtig færdige, men Systemet
at stikke Gader ud og derefter overlade Tiden
og Tilfældet at forsyne dem med et Hus hist
et andet her, indtil Gaden endelig bliver helt
bebygget, er man ikke færdig med endnu, og
de i Forhold til Voldterrænet og Gammelholm
umaadelig store Arealer, der siden da er udlagt
til Bebyggelse, fremviser endnu mange Steder
saadanne Tomter, som — imens de venter paa
at blive bebyggede — giver Udsigt til Gaard-
interiører af den kedsommeligste Virkning. Der
er enkelte Steder anbragt og oprindelig stræbt
efter at samle alle en Gades Huse til et Hele;
men det er ofte gaaet itu paa Halvvejen. Et
særlig fremtrædende Exempel har vi i det Kvar
ter, som blev anlagt samtidig med Frihavnen
og Østbanegaarden og som begrænses af Chri-
stianiagade, Østbanegade og Strandboulevar
den. Det er ikke noget meget stort Areal, men
endnu efter næsten 25 Aars Tilværelse henlig
ger det i ufuldendt Tilstand med ubebyggede
Grunde i umiddelbar Nærhed af næsten palæ-
agtige Bygninger. En stor Del af disse Grun
de er bevoksede med Ukrud og gøret ubeskri
velig lurvet Indtryk, naar man gør sig den U-
lejlighed at se paa dem. Denne Lurvethed
havde været undgaaet, naar de paagældende
Myndigheder havde krævet Arealet bebygget
fra den ene Ende og ikke tilladt, at der blev
begyndt paa en Huskarré, førend dens Forgæn
ger var færdig og dannede et afsluttet Hele.
ligesom Bebyggelsen saavidt mulig burde fore
gaa med samme Furt pau begge Sider uf en
Blok imellem to Gader. Kort sagt. man har her
savnet en Plan, som sku ld e følges. Nu lig
ger det storladent mente Bygningskompleks
Gefion og Gylfe ligeoverfor Langeliniebrocn
som en Kulisse, hvis Bagside er alt andet end
monumental med sine Brandguvle af rau Mur
ud til ukrudbevoksede Tomter. Lignende For
hold ses i Trondhjcmsgade. Pau de Grunde
imellem Livjægergade og Strandboulevarden,
der (formentlig) tilhører det Classcnske Fidel-
kommis, er Forholdene til Trods for, at de og-
saa her findes nogle stygge Gavlpurtier, ikke
saa lidt bedre. Bebyggelsen syn e s her ut ha
ve fulgt en bestemt Plan, saa en Karré er ble
ven færdig, før den næste er paabegyndt, og
saa har man taget det fornuftige Parti at
udlægge de tomme Arealer til Kolonihaver,
der er uendelig mere tiltalende for Øjet end
Ukrudsplantager.
Grønningen, som man i sin Tid havde saa
umaadelig travlt med at faa lavet om til en
snorlige Gade, skønt her var næsten naturlige
Betingelser foren bugtetGade, er ogsua et Exem
pel paa en stor tænkt Opgave, som man bare
ikke har mægtet at løse, fordi man hur stillet
den,som om denskuldeogkundcløsesiétTem-
po, hvilket i alt Fald ikke er blevet Tilfældet.
Ogsaa her griner de gule Gavle ud over for
sømte Tomter; at nogle af dem er bemalede
med de frygtelige Reklameskilte, som en nye
re Tid har velsignet København saa rigeligt
med, gør ikke Indtrykket bedre, og dog findes
netop her et forsonende Moment. Det er lyk
kedes en Bygmester at lave en Gavl, der, til
Trods for, at det Hus den hører til, kun er en
Del af en endnu ikke færdig Karré, er taalclig,
næsten tiltalende at se paa. Dette er opnaaet
paa en simpel og billig Maade, idet en af Ge
simserne fra Fagaden er fortsat om paa Gavlen,
som derved mister en meget stor Del af sit Fo-
reløbighedspræg. Gavlen er desuden pudset
ligesom Fagaden, og Ejeren har aabenbart paa
Forhaand givet Afkald paa den Indtægt, en
Annonce om Verdens bedste Automobiler eller
den fordelagtigste Støvlesværte kunde give
ham. Men naar den tilstødende Grund skal
bebygges, kan denne Gesims nemt hugges bort,
og saa længe dette endnu ikke er sket. giver
Gesimsen og den afpudsede, annoncefri Gavl
Indtryk af noget afsluttet — yderst velgørende
i Modsætning til de mange Begyndelser rundt
om. Vi har her ¡Tidsskriftet før behandlet deher-
13
IVBBIHAVIft
K
o m b u v e b i b l i o t e k i p