FinsenInstitutet

134 / 480

tilstrækkelig nøjagtig Mg Bestemmelse. Vanskelighederne skyldes bl. a., at
Mg forekommer i meget smaa Mængder i Blodet.
A f en saadan Mg Analyse maa kræves, at den arbejder med tilstrækkelig
Nøjagtighed paa smaa Mængder Materiale, og at Udførelsen er let og ikke
kræver kostbare Apparater.
En nærliggende Udvej var at anvende Makroanalysens Principper paa smaa
Mængder Materiale. Først er anvendt et af de almindeligste Principper til
makroanalytisk Mg Bestemmelse, nemlig Fældning af Mg som det tungtopløse-
lige Mg N H 4 P O 4 ; paa Bundfaldet gøres derefter Fosforbestemmelse og af
den fundne Fosformængde udregnes M g Mængden (Denis3, Briggs3, Ham-
mett & Adams4, Tschopp5, Kramer & Tisdall6, o. a.). Metoden kræver for at
være nogenlunde nøjagtig ret store Mængder Materiale, 2— 5 cc Serum, og Ud­
førelsen er kompliceret.
1927 indførtes af Berg7 Oxychinolin til makro- og mikroanalytisk Mg Be­
stemmelse, idet Oxychinolin med Mg danner en meget tungtopløselig Forbin­
delse. Mg Mængden i Bundfaldet kan bestemmes paa forskellig M aade;
Yoshimatsu8, der indførte Princippet til Mg Bestemmelse i Blod og Serum,
anvendte kolorimetrisk Bestemmelse a f Oxychinolin i Bundfaldet, idet O xych i­
nolin danner en farvet Forbindelse med Fosfor-molybdæn-wolframsyre; i de
senere Modificationer er som Regel anvendt Bromering og Bestemmelse af
det overskydende Brom ved jodometrisk Titrering. Fældning med Oxychinolin
har siden været det hyppigst anvendte Princip til kliniske Mg Bestemmelser,
modificeret paa forskellig Maade {Greenherg & Mackey 9, Vellus10, Wolff11,
Nordbo*2, Hoagland13 o. a.).
For denne Metode gælder det samme som for Fældningen som Mg N H 4
P O 4 , dels at den kræver relativt store Mængder Materiale, dels at Udførelsen
er kompliceret og kræver speciel Hensyntagen til en Række Fejlkilder, navnlig
Tab af Brom ved Fordampning.
Forskellige StofTer har været anvendt til colorimetriske Mg Bestemmelser,
idet de danner farvede Forbindelser med Mg, saaledes Tropæolin 00, indført af
Zahradnicek14, og Tetraoxyantrachinon, indført af Hahn15, samt Titangult,
indført 1927 af Koltho f16, og anvendt til kliniske Mg Analyser i forskellige
Modificationer, bl. a. a f Hirschfelder & Series'7, og Haury18. Metoden kræver
1— 3 cc Blod eller Serum, og Ca og Protein maa udfældes før Colorimetrien,
da de forstyrrer Reaktionen. Der foreligger kun faa Erfaringer med Metoden.
Endelig er der til Mg Bestemmelse ligesom til Bestemmelse af andre Me­
taller anvendt kvantitativ Emissionsspektrografi med Maaling af Mg Liniens
Intensitet. Metoden kræver imidlertid et ret stort og kostbart Apparatur og har
kun været lidt anvendt til kliniske Analyser ( Lundegaard19, Thomsen & Lee20,
Norinder21 o. a.).
134