Previous Page  224 / 480 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 224 / 480 Next Page
Page Background

clag accentueredes processerne, saaledes at der ved forsøgets afbrydelse fandtes

talrige ofte perforerede pustulo-papler. Disse var mest udtalte paa de zmkpasta-

behandlede felter.

Huden paa de ikke behandlede partier var ved forsøgets

afbrydelse naturlig.

Tilbagedyrkning lykkedes fra samtlige 12 felter.

Forsøg 3.

(Fig. 10).

En tredie forsøgspersons ene overarms mediale flade udsattes i 34 timer for

4 stykker svampekulturs paavirkn’ng. Der fremkom som i de foregaaende for­

søg en del vesico-papler, der udsattes for forskellig behandling. Det første felt

fik

blød zinkpasta,

det andet

zinklanolinpasta*),

det tredie

ungventum dermo-

theli

og det fjerde ingen behandling.

Efter 5 dages forløb fremkom

pustulo-papler

paa de 2 første felter. Ved

forsøgets afbrydelse 4 dage senere fandtes pustulo-paplerne stadig, men de

fleste var nu perforerede. De 2 sidste felter viste indtørrede papler og vesico-

papler, men

ingen

pustulo-papler. Tilbagedyrkning lykkedes fra alle 4 felter.

Hos ingen af de 3 forsøgspersoner fandtes cellophan- eller hefteplaster-over-

følsomhed.

Konklusion a f forsøgene.

Under anvendelse af ligestore stykker kultur af samme Monilia albicans-

stamme fremkom et vesico-papuløst udslet af meget vekslende størrelse. Det

lykkedes hos 3 forsøgspersoner — dog med forskellig lethed — at fremkalde

pustulo-papler ved at behandle de fremkomne papler og vesico-papler med

blød

zinkpasta,

mens dermotel og »ingen behandling« resulterede i svind af disse.

Zinklanolinpasta var af samme værdi som blød zinkpasta, og

en tilsætning af

svovl og anthrarobin resulterede kun i ubetydelig hæmning af dannelsen af

pustulopapler og ingen paavirkning af svampenes trivsel.

Monilia albicans-stammer fra gærfolliculiter og gærmycoser forholdt sig ens.

Discussion.

Navnet gærfolliculiter skyldes Sv. Lomholt, der begrunder det med den ofte

tilstedeværende gærmycoses formentlige betydning for affectionens udvikling,

De her forelagte undersøgelser bekræfter denne teori. I de tilfælde, hvor en

gærmycose ikke forefandtes umiddelbart før gærfolliculiternes fremkomst, maa

en saadan have været latent til stede evt. skjult i en epidermofyti, da tilstede­

værelsen af patogene gærsvampe (Monilia albicans) synes at være nødvendig

for udviklingen af affectionen.

Da svampe fra oidiomycoser, der er svundet for svovlanthrarobinpasta

uden

dannelsen af pustulo-papler, og svampe fra gærfolliculiter i lige høj grad for-

*) Zinklanolinpasta = Pasta adipis lanae cum zinci oxydo (D. D.).

224