Previous Page  427 / 480 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 427 / 480 Next Page
Page Background

Radiolog ophørte i Februar 1930, da Stillingen her blev omnormeret. I Oktober 1933 tog

Collin sin Afsked fra Finseninstitutet og blev Overlæge ved Set. Josephs Hospitals ny­

byggede radiologiske Afdeling.

Overlæge Collin er en af Radiologiens Pionerer i Danmark. Han har i Tidens Løb

offentliggjort en Del videnskabelige og populære Afhandlinger, ikke blot over radiologiske,

men ogsaa over mere alment lægeligt sociale Emner (f. Eks. om »Den tidlige Diagnoses

Betydning«).

En betydelig Indsats gjorde Collin ved sit store Arbejde for at knytte Radiumstationen

til Finseninstitutet. Trods megen Modstand lykkedes det fuldt ud, hvilket har været til stor

Fordel for begge Institutioner. Collin var i en Aarrække stærkt svækket af det forcerede

Arbejde med Radium- og Røntgenstraaler under uheldige Arbejdsforhold og maatte søge

langvarige Rekreationer i Udlandet.

Collin nyder stor Tillid indenfor sine Fagfæller og var saaledes fra 1926— 1930 For­

mand for »Organisationen af Danske Radiologer« (arbejdede her særligt for Oprettelse af

Amtsradiologstillinger og for Højnelse af Røntgenologstillingerne ved de store kommunale

Hospitaler).

Fra 1936— 1938 var Collin Formand for »Dansk Radiologisk Selskab«. I 1934 valgtes han

til Repræsentant i »Københavns Lægeforening« og indtraadte i 1936 som Medlem af dennes

Bestyrelse. I 1935 modtog han Udnævnelse som Sundhedsstyrelsens Konsulent med Spe­

cialistanerkendelse. Disse Tillidshverv nedlagde Collin i 1938— 1939.

Gift i° 1916— 1937 med Edith Riise.

Oktober 1938 med Else Christoffersen.

ERNST, NIELS PETER

(1868— 1922 )

Overkirurg ved Set. Elisabeths Ho­

spital i København. R.

Raadgivende K irurg ved Finseninstitutet 1908— 1922.

Niels Peter Ernst

blev født den 11. Marts 1868 paa Rolykkegaard ved Nakskov som Søn

af Proprietær Jørgen Ernst. Han blev Student med II Karakter fra Herlufsholm i 1886

og cand. med. Sommeren 1894 med laud.

De første 11 A ar efter Embedseksamen fik Ernst en meget grundig og alsidig Udan­

nelse i almindelig Kirurgi og Gynækologi, dels herhjemme hos Overlægerne Hovitz, Maag,

Leopold Meyer, Jens Schou m. fl., og dels suppleret med Studieophold hos Datidens førende

Kirurger og Gynækologer i Berlin, Wien og Bern.

I 1905 blev Set. Elisabeths Hospital i København oprettet, og Ernst blev ansat som Ho­

spitalets første Overlæge. Gennem et stort og samvittighedsfuldt Arbejde førte han det nye

Hospital frem til en førende Plads.

Foruden Hospitalsgerningen udførte Ernst et stort Arbejde i Kampen imod Kræften.

Han var blandt andet en af de første herhjemme, der slog til Lyd for tidlig operativ Be­

handling af Livmoderkræften.

I 1905 oprettedes »Den almindelige danske Lægeforenings Cancerkomité« paa Initiativ

af Ernst, der var Viceformand fra 1905— 07 og dernæst Sekretær. I Foraaret 1909 blev han

Medlem af »International Forening for Kræftforskning«.

Da Finseninstitutet i 1908 havde Brug for en raadgivende Kirurg, faldt Valget naturligt

paa Ernst. I de følgende 13 A ar udførte Ernst et stort og frugtbart Arbejde i Kampen

mod den kirurgiske Tuberkulose og deltog fra 1913 sammen med

Reyn

i de epokegørende

Forsøg paa Behandling af kirurgisk Tuberkulose og Lupus med universelle Finsenlysbade.

Om dette Emne har Ernst skrevet mange Afhandlinger, dels alene og dels i Samarbejde

med Reyn. Det betydeligste af Ernsts Arbejder over dette Emne er Afhandlingen i Fest­

skriftet 1921: »Resultaterne af Behandling af kirurgisk Tuberkulose med Kulbuelys paa

Finsens medicinske Lysinstitut 1913— 1921«.

423