FinsenInstitutet

»Paa Kliniken behandles Hudsygdomme, særlig saadanne som egner sig for

Lys-, Røntgen-,

Radium-

og anden fysikalsk Behandling.«

Samme Aar indførte man Frysning med

Kulsyresne

paa Hudkliniken og

anfører Resultaterne af denne nye Behandlingsmetode i et særskilt Afsnit i

Aarsberetningerne.

U N I V E R S E L L Y S B E H A N D L I N G A F K I R U R G I S K

T U B E R K U L O S E

1913 blev et Mærkeaar i Finseninstitutets Historie, idet

Reyn

i August dette

Aar forsøgsvis begyndte at behandle kirurgisk Tuberkulose med elektriske Kul

bue-Lysbade. Lvsbadet indrettedes i en lille Trævilla paa Hudklinikens Tag,

som efter Finsens Forslag i sin Tid blev bygget fladt, for at det kunde an

vendes til Solbadebehandling. Ideen til at inddrage dette nye Omraade under

Lysterapien fik Reyn, da han sammen med Strandberg foretog en Studierejse

til Schweiz og i Leysin besøgte Dr.

Rollier

’s Sanatorium, hvor man behandlede

forskellige Former af Tuberkulose med Sol- og Luftbade. Paa Finseninstitutet

havde man forlængst vist, at Kulbuelyset var en fuldgod Erstatning for det

her i Landet ustabile Sollys som Lyskilde ved Lupusbehandlingen. Det var der

for helt i

Finsen

s Aand, at

Reyn

nu prøvede de kemiske Lysstraalers Kraft

overfor kirurgisk Tuberkulose. De første Forsøg lykkedes over al Forventning.

For at føre Bevis for den nye Behandlingsmetodes Effektivitet, var det nød

vendigt at gennemprøve den til Bunds paa et stort Antal egnede Tilfælde. Til

dette afgørende Forsøg savnede Institutet baade Lokaler og Materiel. Derfor

stillede

Reyn

i 1915 Forslag om, at der opførtes og indrettedes en ny Bygning

til dette særlige Formaal.

Institutet savnede ganske Midler til at løse denne Opgave, men

Hagemann

Jørgensen

viste atter her Offervillighed og Interesse for Sagen. De laante

Institutet de nødvendige Penge. En ny Barak blev rejst, nye Apparater an

skaffet, og i April 1916 toges den nye Afdeling i Brug.

I den nye Lysbadeafdeling kunde der behandles 140 Patienter daglig. Mange

af Patienternes almene Tilstand var en saadan, at den krævede Sengeleje under

Behandlingen. Derfor meldte der sig nu endnu en Opgave, nemlig at skaffe flere

Sengepladser. Da det endvidere drejede sig om ofte alvorligt syge Mennesker,

krævedes der — foruden Sengepladsen — en effektiv Sygepleje. Denne kunde

ikke ydes af Institutets sædvanlige Lysassistenter, »Lysalferne«, der var specielt

uddannede til ambulant Lysbehandling. Man havde nu Brug for fuldt uddan

nede Sygeplejersker. Derfor ansattes først een og senere flere fuldt uddannede

Sygeplejersker.