64 / 480
Det var især Opførelsen af det store, moderne Kysthospital, der gjorde det
muligt for Institutet at hospitalisere alle de alvorligt syge Tuberkulosepatienter,
der trængte til universel Kulbuelysbehandling ved Siden af kirurgisk Special-
behandling. Da Institutet samtidig havde udvidet Staben af fast ansatte Special
læger, var det muligt at give de mange Lyspatienter den nødvendige Special-
behandling af Institutets egne Læger og paa Institutets egne Sygeafdelinger.
Finseninstitutet var nu blevet uafhængig af Lægehjælp udefra.
Som det fremgaar af Institutets Historie for de første 25 Aar, havde man
tidligere i udstrakt Grad benyttet Specialkonsulenter for almindelige kirurgiske
Tilfælde, for Øre-, Næse- og Halskomplikationer, for Øjenlidelser samt for
vanskelige Hudsygdomme.
Naar nogle af Hudklinikens Patienter i Tiden indtil 1. September 1921
skulde underkastes større kirurgiske Indgreb, blev de indlagt paa Set. Elisabeths
Hospital og de ubemidlede her vederlagsfrit opererede af Overlæge Ar.
P. Ernst.
For Øre-, Næse- og Halspatienternes Vedkommende var Forholdet noget
lignende indtil 1. August 1913, da
Ove Strandberg
blev ansat som Institutets
Øre-, Næse- og Halsspecialist.
Strandberg indførte, som omtalt, i 19 11
PfannenstiU's
Metode til Behandling
af Slimhindelupus, og angav desuden sammen med
Reyn
andre nye og effective
Metoder, særlig Elektrolyse kombineret med operative Indgreb, og efter 1913
med universel Kulbuelysbehandling.
Som Følge heraf steg de operative Indgrebs Antal stærkt, saa det efter
Strandberg’s Ansættelse kun var undtagelsesvis, at man indlagde Øre-, Næse-
og Halspatienter til Operation paa Set. Elisabeths Hospital, hvor de opereredes
af Dr. .S.
Bentsen.
Fra og med 19 13 fik Dr. Strandberg Assistent, og fra nu
af udførtes alle Øre-, Næse- og Halsoperationer paa Hudklinikens Øre-, Næse-
og Halsafdeling af Klinikens egne Læger.
0
jenoperationerne
var relativt faa og udførtes — ligeledes paa Hudkliniken
— af Dr. med.
K. K. K. Lundsgaard.
Da
Ole Chievits
den 1. November 1919 blev 1. kirurgiske Assistent ved Hud
kliniken og i 1920 udnævntes til kirurgisk Afdelingslæge, steg Antallet af ki
rurgiske Indgreb, der blev udført paa selve Hudkliniken, ganske betydeligt,
saaledes at Indlæggelserne paa Set. Elisabeths Hospital blev sjældnere.
Den 1. September 1921 fratraadte derfor Overlæge
Ernst
Stillingen som
kirurgisk Konsulent, samtidig med at Indlæggelserne af Institutets Patienter
paa Set. Elisabeths Hospital ophørte. Fra denne Dato fandt al kirurgisk Be
handling Sted paa Kysthospitalets store kirurgiske Afdeling, hvor
Ole Chievits
fra den 1. September var blevet ansat som Overkirurg.
Den rivende Udvikling, Hudkliniken havde gennemgaaet i de sidste 10 Aar,
64