260
store Landsmand antage, at Alt har været rigtigt,
men at et, eller muligt flere, af disse Tilfælde
er indtruffet og har medført Afvigelserne.
Skriftet blev modtaget med Taknemmelighed
næsten Ærbødighed af Kongen og Dronningen.
Tyge Brahes Ry voxede stærkt derved, han havde
jo ved dette Værk godtgjort, at Astronomien ikke
var en tom Leg, men en kongelig Kunst, den
ypperste af alle Videnskaber. Bogen blev læst
og atter læst af de rette Vedkommende, thi
f
udenfor de Nærmestes snevre Kreds burde den af
mange Grunde ikke komme.
Hverken Frederik den Anden eller Tyge
Brahe oplevede at see den gjendreven.
Hvis
Dronning Sophie i sin hoie Alder undertiden har
vaklet i sin Tro paa den, saa har maaske Synet
af Kirstine Munk og af Trediveaarskrigen atter
befæstet hende deri.
Men det var der nu i hvert Fald over 40
Aar til.
Som Forholdene nu vare, saa blev
Bogen grundigt studeret, ikke mindst af Dron
ningen, hvert Ord deri blev gjemt og ofte taget
frem og veiet paany. De dannede Rammen og
gave Phantasien paa engang Vinger og Maal, naar