266 / 372
255
Saa lyder dengamle Tale, endnu 100 Åar efter
gjentages den rned barnlig Tillidsfnldhed.1) Hvad
derimod Havfruen selv angaaer, saa har hun. ikte
siden vist sig; denBehandling, hun fil, var ogaaa
kun lidet taknemmelig.
Hver Tid har en Overtro,som den forkasier,
en anden som den godkjender. iledens Bondeo
blev afvist, fordi han hentede sin Visdom fraHavet,
fik Tyge Brahe kongelig Befaling til at læsePrind-
sens Skjæbne i Stjernerne. Det var enOrdre, der
var lettere at give end at efterkomme. Thi stalde
den udfores med Grundighed, krævede den .«ege»
Flid og stor Nøiagtigbed. Man maatte ferst.»©i.
Bestemthed vide, paa hvad Tidhan var fedUL Bat
dette Funkt laa der allerede en stor Vanskelighed,
thi Datidens Uhre gik meget uregelmæssigt; man
vidste det, men kjendte endnu ikke Midlet der
imod: at regulere deresGang vedHjælp afBendnlefc.
Der var altsaa Mulighed for, at Klokken tande
have været 4 paa Frederiksborg, da Priiiisem Ufar
født, medens samtidigt Uhrene paa Hreen viste et.
Kvarter paa 5. Skjondt saa meget afhang" dem£
kunde man ikke overvinde denne «iiriiåiligii*
') Hosen: Frederik den Andens Krønike. S. 310—311