263 / 372
252
med Kongen.
Denne reiste strax efter sin An
komst op til Kronborg, men kom snart igjen til
bage, og man meldte da den samsoske Bonde for
ham, med Tilfoiende af, at han bragte ny Besked
fraHavfruen. Kongen lo og sagde: «Naa, har han
nu igjen gode Tidender (il os?» Man svarede, at
han kom for fra Havfruen at begjære Bededage
indførte. Da vendte Kongen sig til sit Følge og
sagde: «Naar skal jeg dog blive fri for den Snak.
Fanden maa sandelig have lagt sig efter Fromhed
i den sidste Tid, siden han nu skyer Laster og
priser Dyden.
Paa Andvorskov var han efter
Umaadeligheden, nu kræver han Bønner til Gud,
de ligge dog ellers ikke i hans Interesse, med
mindre han helt har forandret sig.»
Derpaa blev Kongen alvorlig, gik hen til et
Vindue og stod i nogen Tid taus, hensunken i
Tanker med Byggen mod de Andre.
Endelig
vendte han sig og sagde: «Med Urette bebreider
man mig, at jeg ikke bekjæmper Synden; jeg sørger
for, at Kirken er vel udstyret med Hyrder, der
prædike imod Lasterne, og selv forfølger og straffer
jeg Lovens Overtrædere. Men paa Spøgeri somdette
agter jeg ikke. Jeg holder mig til GudsBefalinger
gjennem hans Ord og vil ikke modtage nye gjen-