262 / 372
2 5 1
Dog de vilde see Sagen fra den mildeste Side og.
forudsætte, at Djævelen ikke»havde havt sinFinger
med deri. Hvorledes maatte detsaa forklares?ganske
simpelt ved, at Bonden enten var sindssvag eller
en Bedrager. I begge Tilfælde vilde han sikkert
blive fængslet og rimeligvis straffet, De raadede
ham derfor at drage skyndsomst bort, medens det
endnu lod sig gjøre.
Den arme Bonde var ganske sønderknust,
sukkende og skjælvende svarede han, at han aldrig
havde anet, at det var saa farligt, hvad han havde
for. Han havde visselig.gjerne ladt være, men
•dels fordi Ordene, som han skulde berette, forekom
ham uskyldige, dels af Frygt for Havfruens Trudsler
havde han paataget sig dette Hverv. Dertil sva
redes, at han var ikke den Første, hvem onde
Aander havde søgt at daare med fagre Ord. Heller
ikke kunde man slutte noget af, at en Del deraf
havde vist sig at være sandt. Ogsa Slangens
Ord i Paradis havde været delvis sande. Men selv
om han lod sig narre, saa skulde hanvide, at de
ingenlunde agtede at indføre nye Lithurgier og
Fester blot paa et Ord af Djævelen.
Bonden var baardt i Knibe; men hans Ud
holdenhed seirede, han blev og forlangte at tale