264 / 372
253
nem en Havfrue, der sikkert kun er et af Satans
Redskaber. Kun Ordets Tjenere ere Sandhedens
Forkyndere. Selv omHavfruens Tale bærer Hellig
hedens Skin, vil jeg ikke agte derpaa. Jeg gjor
Abrahams Ord til den rige Mand til mine: Vi
have Moses og Propheterne, dem skulle vi hore.
Men hvad Bonden angaaer, saa sig til ham, at
jeg endnu denne Gang for hans Alderdoms og
Svagheds Skyld vil skaane ham, enddog han enten
er sindssvag eller et Redskab for Djævelens Svig.
Men lad ham vogte sig for at komme igjen, at
jeg ikke skal optænke andre og tilbørlige Midler
mod ham.»
Dermed var Sagen omme, Bonden blev ikke
stedt for Kongen men maatte vandre bort med
uforrettet Sag, Præsterne vare tilfredse, Kongen
drog paa Jagt.
Men netop denne Modstand gjorde sit til, at
Troen paa Havfruen paany vandt i Styrke. Sagen
blev igjen Gjenstand for almindelig Omtale, en
Del paastod vel, at det Hele kun var opdigtet af
Bonden, men Mange mente som saa, at Gud er
en underlig Gud i sine Gjerninger og har opfyldt
ikke blot Jorden, men Luften og Havet tillige
med mangehaande underlige Skabninger, der ogsaa