260 / 372
249
talt videre sammen, og i Samtalens Lob havde
Bonden faaet at vide, at hendes Navn var Ibrant.
Hun boede derude i Dybet, hvor hendesModerog
Mormoder havde boet ler hende. Det var hendes
Mormoder, som havde forkyndt Kong Valdemar,
at hans Dronning skulde føde en Datter, som
skulde overgaae sin Fader i Vælde. Siden den Tid
havde hendes Moder levet der et Par hundrede
Aar, og efter hendes Død havde hun selv beboet
Dybet en 80 Aar. Hun vidste og klarlig at drages
til Minde alt, hvad der i den e Tid var skeet i
Danmark.
Derpaa var han, som de vidste, vandret afsted
og havde i Kallundborg og siden paa Andvorskov
bragt sit Budskab. Men da han var vendt tilbage,
havde Havfruen tredie Gang vist sig for ham og
befalet ham at bringe detBud, som han nu havde
meddelt, og. bad han dem derfor paa det ind
stændigste om at skaffe ham Kongen i Tale, da
han ellers ikke vilde blive fri for Havfruens
Plagerier.
De geistlige Forhørsdommere vare alle sam
men enige om, at Bonden foer medTant, og at
det blot var de mange Drikkeskillinger fra forrige
Tur, som havde fristet ham til at gjentage en saa