78
Anden veg mensynligt Skridt for Skridt, det om
talte lille Vederlag var maaske knap en Skrivelse
værd. Da hørte hun med Et til sin Forfærdelse,
hvad dette lille Vederlag havde at sige, en Afgift
af hidtil uhørt Størrelse. Den slukte Strid flam
mede atter op i det mest ubeleilige Øieblik.
Thi hvad var herved at gjøre? Nederlandene
var i Oprør, og det var tydeligt nok i Tillid hertil,
at Danmark nu vovede et saadant Skridt. Det
var altsaa Meningen med det danske Forbehold,
som hendes Gesandter havde forbigaaet som
uskyldigt; under Lovlighedens Skin vilde man nu
give Skipperne Valget mellem at afstaae Mandskab,
Munition og maaske hele Skibet eller betale en
Afgift, hvis Størrelse afhang af de Danskes For
godtbefindende. Saa ugunstige Vilkaar havde der
aldrig tilforn hersket ved Øresund, og dem havde
hendes Gesandter overseet og paa en Maade god-
kjendt ved at gaae ind paa Forslaget som For
handlingsgrundlag.
Efterretningerne fra Helsingør bekræftede kun
altfor vel, at hun havde Ret. Da Foraarsskibs-
farten begyndte, kom de nederlandske Skippere i
massevis til Sundet, kry af den i Efteraaret vundne
Seir, men læste til deres Forbauselse Opslaget