79
paa Toldboden, hvori Kongen bekjendfcgjorde den
nye Afgift. Tolderen betydede dem, at det var i
deres egen Interesse at betale dette «lille Veder
lag», thi ellers saa han sig nødsaget til i Henhold
til det Speierske Forlig at lægge Beslag paa deres
Mandskab, Munition og Skibe, som Hs. Majestæt
— ganske vist mod Erstatning — vilde benytte i
Krigen mod Sverig. Forbauselsen og Forbitrelsen
var stor, men herved var intet at gjøre, der var
nok af danske Krigsskibe i Nærheden, den svenske
Flaade var ikke til at øine, og Tolderens Trudsel
var just ikke til at spege med. De Fleste betalte
derfor Afgiften og passerede; men ved deres Hjem
komst holdt de sig skadesløse ved Klager og
Trudsler samt forhøiet Pris paa deres Varer.
Statholderinden var kommen i den mest van
skelige Stilling. Hun havde øiensynlig ladet sig
narre, da hun i Efteraaret lod Danmark slippe for
saa godt et Kjøb og tilstod det Udøvelsen af
denne farlige Rettighed. Hendes Hu stod afgjort
til at tugte den forvorpne Sørøverstat, der saa
aabenbart spottede hende. Men Omstændighederne
umuliggjorde dette. Hendes egne oprørske Under-
saat.ter gave hende nu nok at bestille, og det vilde
have været en Ubesindighed uden Lige i dette