for disse Lande, medførte imidlertid, at vi under det meste af Krigen havde
tilstrækkeligt Varelager til Dækning af Forbruget hos vore Kunder i Skan
dinavien.
Vi etablerede os paa selvstændig Basis i Canton og Shanghai under Navnet 1915
Northern Feather Works Ltd.
og købte en »go-down« i Hongkong, hvor vi
oplagrede de Varer, vi opkøbte gennem Canton Filialen. I Shanghai lejede
vi til Oplagring af vore Varer en Fabriksbygning, hvor der senere blev
opstillet Forarbejdningsmaskiner.
Aktiekapitalen udvidet til 1 Million Kroner.
1916
Til Opstilling i vor »go-down« i Hongkong blev der indkøbt et hydraulisk
Presseanlæg til Presning af vore Kina-Baller, hvorved Fragten kunde ned
bringes til det halve.
Rusland har paa Fjermarkedets Omraade altid været en betydelig Faktor.
Varerne blev hovedsagelig opkøbt af de tyske Fjerfabrikker samt af Ham-
burger-Importfirmaer, der videresolgte dem dels til tyske Fabrikker, dels
til Fabrikkerne i England og Amerika. Krigen medførte for Ruslands Ved
kommende de samme Forhold, som ovenfor skildret for Kina, at det tyske
Marked var afskaaret fra Opkøb, saaledes at det kunde være en naturlig
Opgave for vort Firma i neutralt Land at paabegynde et Opkøb i stor Stil
paa det russisk-sibiriske Marked og efter Krigen gøre København til en
Stabelplads for russiske Varer for Eksport til England og Amerika. Som
Forholdene udviklede sig, blev denne Tanke først en Realitet i 1931.
I Foraaret sendte vi 2 Medarbejdere til Rusland, hvor vi oprettede et Aktie
selskab
Severnaja Fabrika Puchu i Pera A
/0
og købte en Ejendom i Charkoff
for at have den fornødne Lagerplads til de opkøbte Varer. Vi købte betydelige
Varemængder op til en lav Pris, da vi praktisk talt var ene paa Markedet,
og haabede paa, at det skulde give et godt Resultat, men det lykkedes os
aldrig at faa Varerne hjem.
Aaret bragte os i øvrigt mange Vanskeligheder. En Afladning fra Kina paa
1500 Baller blev torpederet, og 3200 Baller blev efter store Vanskeligheder
afladet fra Hongkong til Liverpool, hvorfra de imidlertid ved Blokaden blev
forhindret i Afskibning til Danmark. Vi havde yderligere 10.000 Baller
liggende i Hongkong, for hvilke det ikke var muligt at faa Skibslejlighed.
17