157 / 469
143
Herved synes anvist en Vej, som ogsaa bør kunne følges
i København. Offerafløsningssummen paa Frederiksberg er
for Tiden 30,000 Kr.; naar der kommer et 5te og et 6te Sogn,
stiger den hver Gang med 6000 Kr. og gaar altsaa op til
henholdsvis 36,000 og 42,000 Kr. Efter samme Maalestok
skulde Offerafløsningen i København blive mindst 150,000—
200,000 Kr. Naar disse, som paa Frederiksberg, fordeltes paa
Menighedsmedlemmerne i Forhold til deres Indkomstskat,
vilde det kun blive en ringe Byrde for den enkelte, for
modentlig c. 1 Promille af Indtægten. At opnaa dette enten
ved Lov eller ved Overenskomst med Københavns Kom
munalbestyrelse (ligesom med Frederiksbergs), synes ikke
at kunne være umuligt. Det drejer sig jo her ikke om en
ny Afgift eller Byrde, men om en Indtægt, som Kirken
eller Præsterne' i Aarhundreder har haft lovhjemlet Ret' til.
Der er kun Tale om at omdanne denne Ret, saaledes at den
med Lethed kan gøres gældende, og saaledes at den for
deles efter de Principer, som nu anerkendes for retfær
dige for de offentlige Byrders Fordeling. Det vilde kun
være det samme, som i 1814 skete med Præstepengene. Saa-
vidt vides, har Kirkeministeriet ogsaa for ikke ret længe
siden peget hen paa det københavnske Højtidsoffer og dets
Afløsning i Forbindelse med Afløsning af Accidensofferet.
I Kirkefondsbestyrelsens Artikel advares der mod en
Forøgelse af Kirkeskatten, særlig fordi dette maatte antages
at ville vække Misfornøjelse. Ja, dette vilde jo være en ny
Skat eller dog en Skatteforøgelse; men hvad, der i nærværende
Artikel tales om, er kun en Hævdelse af en Aarhundreder
gammel Afgift. Hvis dette skulde vække Misfornøjelse, burde
man se bort derfra, efterdi saadan Misfornøjelse vilde være
ganske ubeføjet. Paa Frederiksberg har der ikke været ud
talt nogen Misfornøjelse med Offerafløsningen, naar bort
ses fra, at den blev benyttet som Agitationsstof ved det paa
følgende Valg — for 8 Aar siden.
Hvis man dernæst vil sige, at det er bedre at arbejde
hen til, at Menighederne selv lønner deres Præster, og at
dette har stor Betydning netop til at vække Interesse i Me
nigheden for dennes Anliggender, saa turde det være, at
der vil blive Menighedsanliggender nok, som kræver pe