Previous Page  155 / 469 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 155 / 469 Next Page
Page Background

H v o rfra s k a l Pengene komm e til a t lønne

de nye P ræ s t e r og b eko ste Driften a f de nye K irk e r?

Af Højesteretssagfører

Asmussen.

Saaledes spørges i „Københavns Kirkesag“ for 17. No­

vember 1903, og der svares rned en Opfordring om forøgede

Bidrag til Kirkefondet. Kirkefondets Bestyrelse har al Grund

til at rejse dette Spørgsmaal. Uagtet adskillige af de nydan­

nede Menigheder har vist Offervillighed nok til, ved frivillige

Bidrag fra Menighedsmedlemmerne, at kunne udrede Præste-

lønningerne og Driftsomkostningerne, saa hviler dog disse

Udgifter for de øvrige Menigheders Vedkommende som en

tyngende Byrde paa Kirkefondet. Saavidt vides er dettes

aarlige Udgifter hertil c. 100,000 Kr., og derved hæmmes

i ganske overordentlig Grad Arbejdet for nye Kirker og nye

Sognedelinger. Det kan være rigtigt, ja er en Selvfølge, at

Bestyrelsen beslutter fremdeles at fremme dette Arbejde

med al Kraft. Men Forholdene er for Tiden saadanne, at

enhver ny Kirke, som opføres, og enhver ny Menighed, som

dannes, paafører Kirkefondet en ny aarlig Udgift, og det

oplyses i samme Nummer af Bladet, at det allerede nu ar­

bejder-med Underskud.

Det er sandt, at Gud hidtil har lagt stor Velsignelse i Ar­

bejdet for Kirkesagen i København og Frederiksberg. Ikke

ret mange vilde i 1890 have turdet haabe paa, at der i saa

kort Tid kunde opnaas saa store Resultater. Men det kan

ikke nægtes, at for menneskelige Øjne synes det nævnte

Forhold meget betænkeligt, idet det maa befrygtes, at Kirke­

fondet i Fremtiden saa langt fra vil kunne magte et til­

svarende Arbejde, at dets Bestyrelse næsten maa være bange

for en yderligere Tilvækst af Kirker og Menigheder, idet de

deraf følgende Byrder kan blive Kirkefondet for svære. Der­

til kan føjes, at naar det øvrige Land hidtil har ydet betyde­

lige aarlige Bidrag til Københavns Kirkesag, saa kan dette

være rigtigt i en Nødstid og en Overgangstid, men bør visse­

lig ikke være et regulært eller blivende Forhold. København

bør selv bære sine Menighedsudgifter. Er der da ingen andre

Veje, ad hvilke der kan skaffes Midler til de københavnske

Præsters Lønninger?

141