151 / 469
Københavns Kirkesag
Nr. 9.
Den
22.
December.
1903.
Til Kirkeforidets Venner.
Af
Julius F riis Hansen.
Atter nærmer vi os et Aars Afslutning, og atter staar vi
i Kirkefonclets Bestyrelse mecl det Spørgsmaal: Skal vi kunne
gaa ud af Aaret uden Underskud? — Saa vidt jeg kan se,
er der for dette Aar ikke Tale om saa stort et Underskud som
de foregaaende Aar. B l i v e r d e r n o g e t Un d e r s k u d , v i l
d e t t e i de t h ø j e s t e a n d r a g e nog l e f a a T u s i n d
Kr one r .
Mon d e r i kke b l a n d t K i r k e s a g e n s Ve n n e r er
mange , d e r h j e r t e l i g t øn s k e r , at d e r s l e t i n t e t
U n d e r s k u d s k a l b l i v e ?
Der er i den sidste Tid bleven anmeldt enkelte nye Aars-
bidrag hos Kassereren; men endnu bestandig er Stillingen
den, at der her i København er en stor Mængde kirkeligt
sindede Mennesker, der med Glæde og Tak til Gud ser hen
til Kirkesagens Fremgang, men som ikke har opdaget, at
det er dem, der med deres Gaver skal bære Sagen.
Hvorfra skal alle de frivillige Gaver komme uden netop
fra dem, der har Syn for Kirkens Nød i Hovedstaden og
glæder sig over, at der arbejdes for at afhjælpe den. Men
Sandheden er, at det har været ganske overordentligt vanske
ligt at hibringe det københavnske Kirkefolk Forstaaelsen af,
at denne Sag har et Krav, Kærlighedens Krav, paa alle Kir
kens Venner. Og derfor er der mange, som med villigt Sind
og aaben Haand giver deres Gaver til de mange andre Ar
bejder, Kirken og Menigheden har i Gang, men som endnu
rent h a r g l emt , at det centrale Kirkearbejde, Kirkesagen,
ogsaa skulde have en Gave fra dem. Til alle dem, og iøv-
rigt ogsaa til sine andre Venner, henvender Kirkesagen sig
nu i denne Juletid med den Bøn: Har I ikke en Jule
gave til Kirkefondet?