134
der stod under det gamle absolutistiske Regimente. Maaske
er de opfyldte af den dybeste Ærbødighed for Kirken og
søger Søndag efter Søndag hen i Guds Hus; men de skæn
ker i Virkeligheden aldrig det Spørgsmaal nogen Tanke,
hvorledes denne Kirkes Forhold er, og hvilken Stilling de
selv som fri Borgere i en fri Stat egentlig indtager deri.
Vi kan ikke undre os over, at det er saaledes. Thi i
Aandens Verden taaler Mennesket mindst at blive umyndig-
gjort, saaledes som det har været Tilfældet her hjemme i
saa mange Slægtled. Derfor har det varet saa længe, inden
Menigheden er begyndt at vaagne af den Døs, hvori det ab-
solute Regimente har hensat den, saa at det rige Frihedens
Liv er kommet til at røre sig langt senere indenfor Folke
kirken end paa noget andet Omraade. Ja, en overfladisk
Betragtning kunde friste til at tro, at Grundlovens Frigørelse
slet ikke strakte sig til Kirken. Derfor kan vi heller ikke
undre os over de Misforstaaelser og Fordomme, vi møder
paa vor Vej.
Vi mødte en saadan Misforstaaelse i den første Tid,
efter at Arbejdet for Kirkesagen var begyndt. Naar der taltes
om de mange Kirkehuse, som Folkekirkens Ære krævede,
hed det sig ofte, at
det
maatte være Stat og Kommune, der
sørgede derfor. Og der blev virkelig gjort et alvorligt For
søg paa at formaa det offentlige dertil. Hvem husker ikke
Forslaget om de 8 nye Kirker, der døde Straadød i Lands-
thinget, og den Storm af Uvilje Lovforslaget mødte hos Men
nesker, der stod uden Livsforbindelse med Kirken, men
som i det borgerlige Liv havde lært Frigørelsen at kende.
Underligt har Gud føjet det siden da, saa at København har
faaet langt mere, end der den Gang blev begæret: siden
Arbejdet for Kirkesagen begyndte, er Hovedstadens Kirketal
mere end fordoblet.
Men denne Misforstaaelse er ikke død, den har blot taget
en anden Skikkelse. Hvor mange Mennesker mon der er,
som véd, hvoraf en Præst lever. De fleste Mennesker tror,
at det er det offentliges Sag; Præsten har sin sikre og faste
Indtægt fra Stat og Kommune; har man altsaa blot faaet
Kirken opført, saa behøver man ikke at bekymre sig om
mere. Selv højt oplyste Mænd er hildede i denne Misfor-