Previous Page  177 / 469 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 177 / 469 Next Page
Page Background

1 6 3

Hvor hæver de københavnske Præster

deres Maanedsgage?

For en Tid siden vandrede en af Københavns Præster igen­

nem Kongens Have i Følge med en Ungdomsven, en troende

Mand, som i mange Aar havde haft Forretning i Sognet.

Denne beklagede, at Præsten tænkte paa at søge bort, hvorpaa

Præsten svarede, at han var nødt dertil; han havde endnu aldrig

som københavnsk Præst haft saa meget i Løn, som han be­

høvede for at leve og opdrage sine Børn; og nu, da hans lille

Formue var opspist, maatte han søge andet Steds hen. Under

denne Samtale rettede Manden det Spørgsmaal til Præsten:

„Hvor hæver du egentlig din Maanedsgage?“ Og da Præsten

svarede, at den hævede han ingen Steder, spurgte han med

største Forbavselse: „Har du da ingen Maanedsgage?“ „Nej.“

„Men hvad i al Verden lever du da af?“

Hvor mange Tusinde Mennesker er der ikke i København,

der som denne troende Mand gaar omkring med en b orestilling

om, at „Præsterne faar deres Løn af Staten“, og at der et eller

andet Sted er en Kasse, hvor de henter deres rigelige og gode

Løn! Hvor mange er der ikke, der vil falde i den største For­

bavselse, naar de hører, at dette er en fuldstændig Misforstaaelse,

og

at Byens Præster ikke faar en Øre a f Statskassen,

men

alene er henvist til de smaa Beløb, som Borgerne betaler under

Navn af Præstepenge, samt af de Ofre, som erlægges ved Daab,

Brudevielse, Begravelse, Kontirmation osv.!

Og dog er det saaledes.

Præsterne her i Byen faar aldeles intet fra Statskassen (fra­

set et Tilskud, Tietgen i sin Tid fik bevilget til Frederikskirken,

og et lille Tilskud til en Kapellan i Sundby),

Præsterne har

aldeles intet, der ligner en fast Maanedsgage!

Og det fik endda være, hvis de andre mere tilfældigt ind-

gaaende Indtægter var tilstrækkelige. Men det er de ikke og

har i lange Tider ikke været det. Enkelte Præster har haft

rundelige Indtægter, men i lange Tider har Stillingen været saa-

dan, at ikke blot residerende Kapellaner, anerkendt dygtige

Mænd, men ogsaa Sognepræster maatte for en stoi Del emæie

sig ved Skolearbejde, hvis de da ikke havde lidt Formue at

tære paa.